Afviser kritik: Petit-kiosken tilbyder ikke nikotinprodukt til gymnasieelever

16. september 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Flere forældre til elever på Statsskolen skriver til SønderborgNYT, at Petit-kiosken i Jernbanegade deler det nikotinholdige produkt ZYN ud til gymanieelever.

“Men det gør vi altså ikke. Produktet er vedlagt nogle blade og desuden står der prøver på disken i butikken”, siger Petit-ejer Kent Hansen til SønderborgNYT.

“Jeg troede at gymnasieelever kunne administrere, at produktet ligger fremme, men det kan de åbenbart ikke – så jeg flytter vareprøverne med det samme”, siger Kent Hansen. Han fortæller videre, at han heller ikke har delt vareprøver ud på eller ved gymnasiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Petit-kiosken har tidligere fået kritik for at sælge tobak til unge under 18 år. Her viste det sig, at unge under 18 fik ældre venner til at købe for sig.