Aktivt Havnbjerg Sogn får 500.000 kroner til at videreudvikle Piledamsvej

Udviklingen af biodiversiteten på Piledamsvej fortsætter. Privatfoto

Udviklingen af biodiversiteten på Piledamsvej fortsætter. Privatfoto

12. marts 2025 Frivillige Skrevet af: Sissel Vinther

Aktivt Havnbjerg Sogn, en frivillig forening, har i år modtaget en bevilling på 500.000 kr. fra Danfoss Fabrikant Mads Clausens Fond til at påbegynde næste etape af deres projekt om forskønnelse og fremme af biodiversiteten på Piledamsvej.

Pengene vil blive brugt til at udvikle området fra Pilestien og ned mod Lundenvej, hvor der skal etableres stier, blomster, buske, kvashegn og andre tiltag, der både forbedrer biodiversiteten og skaber et smukkere område.

Artiklen fortsætter under annoncen

Projektet er en del af foreningens vision om at fremme fællesskab og tiltrække tilflyttere, især i forbindelse med det nye Nordborg Resort, oplyser foreningen Aktivt Havnbjerg Sogn i en pressemeddelelse.

“Vi er meget taknemmelige for den store opbakning fra vores sponsorer og de lokale hjælpende hænder, uden hvilken dette projekt ikke ville have været muligt”, siger Mette Wollesen-Nielsen, der står for projektledelsen og fondansøgningerne for foreningen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2024 modtog foreningen også støtte fra Nordea Fonden, som gav 300.000 kr. til første etape af projektet, som blev gennemført i efteråret med hjælp fra gartner Kristian Nordstrøm og lokale frivillige ildsjæle.

Derudover har Aktivt Havnbjerg Sogn også startet et andet spændende projekt ved Havnbjerg Strand, hvor en både/kajak- og vinterbadebro skal opføres. Dette projekt har modtaget støtte fra Danfoss Fonden på 50.000 kroner., 82.000 kroner fra Norlys Vækstpulje, 20.000 kroner fra Udviklingsforum NordAls, samt 25.000 kr. fra lokale donationer gennem initiativet ‘køb et bræd’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge projekter udføres med hjælp fra lokale frivillige, og foreningen har etableret en grejbank, som vil sikre pleje og vedligeholdelse af de forbedrede områder på længere sigt.

Aktivt Havnbjerg Sogn fortsætter med at skabe smukkere og mere bæredygtige offentlige områder, samtidig med at det styrker fællesskabet og tiltrækker nye beboere til området.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...