Franske, danske, tyske og fransktalende venner har gennem 75 år været en del af Alliance Française de Sønderborg, som blev grundlagt i 1947 og søndag fejrer sit 75 års jubilæum i MultiKulturhuset i Sønderborg.
Alliance Française har til formål at fremme det franske sprog og kultur.
I løbet af sine 75 år har foreningen arrangeret: kulturelle, musikalske og litterære aftener, stået for præsentationer om historie, aktuel politik, kunst, regioner, skikke, gastronomi og lavet udflugter til franske shows i København plus lavet franskundervisning, skriver Alliance Francaise.
Foreningen giver også franske indbyggere mulighed for at komme i kontakt med dem, der interesserer sig for det franske sprog og kultur.




















