Opholdsstedet Alrunen på Broagerland er børnenes hjem og det mærkes på den måde, at dagligdagen for de seks børn, der af forskellige grunde er anbragt på stedet, minder mest muligt om den hverdag, som andre børn oplever sammen med deres far og mor.
Der er ingen tvivl om, at det er en voldsom oplevelse pludselig at blive hentet hos sine forældre og kørt på institution på for eksempel opholdsstedet på Broagerland, hvor der er børn fra flere forskellige kommuner.
“Vi prøver at give omsorg allerede ved indskrivningen og så får vi en af de andre beboere til at vise den nye rundt og det er en stor hjælp for det barn, der lige er blevet hentet ud af de vante omgivelser og opdager, at der kan gå rigtig lang tid, før han eller hun er hjemme igen”, siger Tina, som er pædagog og har været på Alrunen i otte år.
Finder hurtigt trygheden
“Den første dag et barn er her, får han eller hun lov til at vælge, hvad vi skal have at spise”, siger Tina til SønderborgNYT. I sofaerne omkring bordet sidder flere børn og lytter med. Flere af dem smiler, som om de husker, da de lige var ankommet og allerede første dag fik lov til at bestemme noget.
“Alrunen er jo børnenes hjem”, siger pædagogen. Hun fortæller videre, at hvert barn hurtigt får en primær-person, så det er den samme, der skal snakkes med hver uge, når temperaturen på opholdet skal tages.
“Når vi snakker sammen, så kan det sagtens være på en en biltur eller mens vi cykler. Vi behøves ikke sidde overfor hinanden med et skrivebord imellem”, siger Tina. Så samtalerne minder på ingen måde om et forhør.
Alrunen har meget struktur og det giver overblik, regelmæssighed og ro.
“Overskuelighed er vigtig for børnene, fordi det gør dem trygge”, siger Tina.
Personalet kan trække på supervisorer, psykologer og andre, så de er klædt på, når der skal sættes nyt i gang omkring et eller flere af de unge mennesker. Sådan sikrer man, at udvikling sker i en positiv retning. På Alrunen snakkes hvert enkelt ophold igennem i personalegruppen en gang om ugen, så man altid er klar, når et barn er parat til at rykke sig.
Blandede bolcher
Mandag aften, hvor SønderborgNYT besøger Alrunen, sidder blandt andre Michelle med i flokken omkring kaffebordet. Og selvom flokken bor det samme sted og har med de samme voksne at gøre, så er det alligevel en pose blandede bolcher, hvor hvert enkelt adskiller sig rigtigt meget fra de andre.
Michelle er 17 år og har været to år på Alrunen.
“Jeg er elev på Sønderborg ProduktionsHøjskole, så hver morgen cykler jeg til Dynt og hopper på bussen”, siger Michelle.
Rikke er 19 år og bor i udslusningen, hvor hun klarer sig selv. Hun har en lille lejlighed med køkken og hvad der ellers hører med, når man er flyttet fra reden.
“Jeg er ved at uddanne mig til pædagogisk assistent i Aabenraa”, siger hun. Alrunen siger ikke automatisk farvel til de unge, når de fylder 18 år.
“De kan bo hos os til de fylder 25 år, hvis man vurderer, det er nødvendigt”, siger Tina. Hun tilføjer, at Rikke har boet i Alrunen i otte år og altså også, da opholdsstedet holdt til i et helt almindeligt hus i Fynshav.
Alrunen har også kontakt til langt de fleste unge, der er flyttet fra stedet og lever helt almindelige liv rundt om i landet.
Godt med oplevelser
“Det er rigtigt godt, vi får mange gode oplevelser, siger Niklas på 11 år. ha fortæller om Lalandia, Heidepark og skiture.
“Jeg synes, at de voksne hjælper mig, så jeg har det lidt lettere”, siger han. Og det er jo guld værd for en dreng med ADHD.
Når Niklas møder i den interne skole, så sidder han i samme lokale som 15-årige Simon, der har boet på Alrunen i et års tid.
“Jeg kommer meget hjemme hos en af de ansatte og når jeg er her, så spiller jeg en del eller er udenfor”, siger han. Simon fortæller, han er født i Tønder.
“Men nu er familien vist i Jerup”, siger han.
Brænder for børnene
“Ansatte på Alrunen brænder for at gøre det allerbedste for børnene og vi har stor frihed til at gøre det, som vi mener, er det bedste for det enkelte barn”, siger Tina. Der er ingen tvivl om, at børnene mærker, at de voksne vil dem det bedste og det giver stor tryghed.
Måske har starten på tilværelsen ikke været den allerbedste for de børn, der oplever at blive hentet hos forældrene og kørt væk. Men bliver de kørt til Alrunen, så møder de børn og voksne, der har det rigtigt godt sammen. Så trods alle de mørke skyer, så er der lys i mørket.
Og lyset, der brænder er voksne, der aldrig kunne drømme om at svigte.
“Og alligevel er der børn, vi siger nej til at tage imod og så oplever vi en sjælden gang, der er børn, som vi ikke kan rumme”, siger Tina. Men det er ikke et svigt at sende et barn videre til et sted, hvor der er den hjælp, som barnet har brug for.
“Det at sikre hvert eneste barn den rigtige hjælp. er jo det, som det hele handler om”, siger hun.
