Als-Fynbroens medlemmer hørte om tunnelbyggeri – og også om forbindelsen til Fyn

25. september 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag aften lyttede omrking 35 medlemmer af foreningen Als-Fynbroen på, hvordan arbejdet med en tunnel mellem Lolland og Femern kommer til at foregå.

“Det er relevant, fordi vi ikke ved, om der skal laves en tunnel eller en bro mellem Als og Fyn”, sagde bestyrelsesmedlem Erling Lundsgaard til SønderborgNYT.

Manden med viden om tunnelbyggeri var Villads Engstrøm, som var praktikant på Storebæltsbyggeriet og senere rådgiver, da forbindelse over Øresund blev lavet. Siden 2013 har han været design coordination manager på Femern-forbindelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Femern-forbindelsen er en del af det trans-europæiske netværk, som starter i Norge og når ned til Sicilien. 80 procent af alt europæisk erhverv og industri ligger ved ruten”, sagde Villads Engstrøm og fortalte, at tunnelforbindelsen kommer til at koste 52,6 milliarder kroner. Pengene lånes og de skal betales tilbage over 36 år.

“Det bliver ikke skatteyderne, men dem, der bruger broen, der kommer til at betale”, sagde Engstrøm og forklarede derefter, hvordan en tunnel bliver støbt på land, sejlet ud og sænket ned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vores egen forbindelse

Det går slet ikke skidt med arbejdet frem imod, at der måske bygges en bro eller tunnel mellem Als og Fyn.

“I 2013 lavede I Foreningen Als-Fynbroen, som arbejder på at sikre folkelig opbakning til forbindelsen – og jeg er selvfølgelig medlem”, sagde Jes Schwartz-Hansen, som er sekretariatsleder i AlsFynBroen, en forening, hvor kommuner og virksomheder også arbejder for Als-Fyn-forbindelsen.

“Hos os arbejder vi ved at tale med politikere og så får vi lavet analyser og undersøgelser”, sagde Jes Schwartz-Hansen og tilføjede:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er så dejligt, at kunne underbygge det, som vi siger, med nogle fakta”.

Inden vi satte kryds ved de politikere, som vi gerne ville have i Folketinget, tog Venstre-kandidaterne Ellen Trane Nørby og Kristian Jensen det første spadestik til Als-Fyn-forbindelsen.

“Siden den dag har vi ikke mødt modstand på Christiansborg og lige nu går vi og venter på, der skal forhandles infrastruktur i Folketinget”, sagde sekretariatslederne.

“Vi nærmer os forundersøgelsen – og når den er lavet skal politikerne snakke. Derefter kan vi vente VVM-undersøgelse og falder kortene helt rigtigt, så begynder der at ske noget om 12-15 år”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Uanset alt, så skal Femern-forbindelsen først laves færdig.

“Og derefter skal vi nok regne med Kattegat-forbindelsen – og først efter den, bliver det måske vores tur”, sagde Jes Schwarts-Hansen.

2. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

To restauranter i Sønderborg er nomineret af Den danske spiseguide

2. maj 2024 Erhverv

Laura Steenholdt fra Karikatur, som nu har til huse ved Rytterstatuen ved havnen i Sønderborg, er nomineret som årets souschef for sit håndværk i køkkenet. Desuden er Karikatur nomineret som Årets Frokostrestaurant og Den danske Spiseguide har også nomineret Restaurant Syttende på Hotel Alsik I januar måned var Bent Christensen, der er redaktør på Den […]

Læs mere...