Alsie Express dukker snart op i Rejseplanen

11. juni 2018 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

En aftale mellem Rejseplanen A/S og aktørerne i Foreningen Indenrigsluftfart betyder, at al trafikinformation inden for landets grænser fra efteråret bliver samlet på én digital platform.

Konkret betyder det, at hvis man planlægger en rejse fra København til Sønderborg, så kommer Alsie Express med, som en mulighed på lige fod med busser og tog, på hjemmesiden Rejseplanen og dermed bliver den offentlige trafik kombineret med den private luftfart, når landets borgere fremover bruger rejseplanen til at planlægge rejser rundt i landet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det skriver TV 2.

”Jeg er glad for, at det nu er lykkedes at få indenrigsflytrafikken integreret på den platform, som mange borgere bruger, når de skal vælge transportform; nemlig Rejseplanen”, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.

”Det vil forbedre sammenhængskraften mellem landsdelene og gøre hverdagen lettere og mere overskuelig for rigtig mange mennesker, når de med få klik kan tage stilling til, om det eksempelvis er bus, tog eller fly, der giver bedst mening”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aftalen er en del af regeringens luftfartsstrategi og kommer efter flere års pres fra både flyselskaber samt en række politiske ordførere og ministre.

Flytrafikken – inden for landets grænser – forventes at være klar på Rejseplanens apps og hjemmeside i løbet af efteråret 2018.

Omkring 73 procent af den danske befolkning bruger Rejseplanen, som er Danmarks fjerde mest populære app.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...