Alsie Express mødes med Københavns Lufthavn om terminalskift

4. maj 2015 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

Alsie Express har netop fået resultat af en undersøgelse om flyselskabets passagerer og deres oplevelse af terminalskiftet i Københavns Lufthavn efter at flyene fra det sønderborgske flyselskab nu lander i udenrigsterminalen.

Undersøgelsen fortæller at mange passagerer oplever ændringerne som positive, bl.a. fordi de nu ankommer tættere på de gates, hvorfra de skal rejse videre ud i verden og at de er kommet tættere på metrostationen, hvorimod udleveringen af bagage tager længere tid. Undersøgelsen afslører også, at udfordringerne er størst, når passagererne skal fra København til Sønderborg. Her kan der være vanskeligheder ved check-in, bagageindlevering og ved sikkerhedskontrollen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har en forventning om, at Københavns Lufthavn tager positivt mod undersøgelsen, og gør en indsats for at forbedre de problemer passagererne påpeger. Det er ikke blot vigtigt for Alsie Express’ kunder, men for al indenrigsflyvning. Det skal være let og ubesværet at flyve mellem landsdelene, ” fortæller adm. direktør Henrik Therkelsen fra Alsie Express.

Alsie Express ser gerne, at flere bruger luftbroen fra Sønderborg til København, når større arrangementer og events sker i København.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi har rigtig meget at byde på i Sønderborg, men København er selvfølgelig en magnet for mange arrangementer og med vores korte flyvetur til København, ja, så står man faktisk midt på Rådhuspladsen lidt over en time efter passageren har sat sig i flyet i Sønderborg, ” fortæller Jan Jørgensen til SønderborgNyt og fortsætter:

” – Tivoli, Den Blå Planet og Nationalmuseet er alle et besøg værd og inden for kort afstand bydes der på Louisiana, Bakken og Kronborg Slot. Derfor er det vigtigt for os, at vores passagerer oplever en hurtig og effektiv rejse efter at vi har sat dem af i København tæt ved metro og tog. ”

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud over mødet med Københavns Lufthavn om reaktionerne fra de sønderjyske flypassagerer går Alsie Express’ ledelse også kommentarerne igennem med en tættekam, for at se hvad Alsie Express selv kan gøre og er der behov for justeringer vil Alsie Express reagere hurtigt, fastslår Alsie Express overfor SønderborgNyt.

alsie

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...