Alsie Express skal flyve for SAS

14. juni 2018 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

SAS har for en periode mistet kapacitet hos en underleverandør, og det har fået det skandinaviske flyselskab til at hyre Sønderborgs lokale flyselskab Alsie Express til at flyve på to danske indenrigsruter fra Københavns Lufthavn til henholdsvis Aalborg Lufthavn og Aarhus Lufthavn. Det skriver CHECK-IN.dk.

SAS oplyser, at det drejer sig om i alt cirka 55 flyvninger på begge strækninger i perioden fra den 11. til 26. juni 2018:

” Vi har hyret Alsie Express på ad hoc-basis for at dække produktion for en af vores andre samarbejdspartnere. Vi ser frem til samarbejdet med Alsie Express,” siger Mariam Skovfoged, pressechef for SAS i Danmark, til CHECK-IN.dk.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hos Alsie Express er der tilfredshed over at få SAS som kunde i en kort periode i sommerens første kalender-måned:

” Vi har ikke fløjet for SAS før, så det er en spændende opgave at få. Det er dansk indenrigs, og det er jo noget, vi kender. Vi synes, det er dejligt at få muligheden at flyve for SAS,” siger Lone Marie Koch, administrerende direktør hos Alsie Express, til CHECK-IN.dk.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...