Alsik Spa deltager i Kulturnatten

21. august 2019 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

”Vi gentager succesen”, siger Gitte Hvidtfeldt, der er leder af Alsik Spa.

”Vi mødte mange søde mennesker til ”Byens Havn” arrangementet i juni. Kulturnatten er en skøn mulighed for at møde flere sønderborgensere og fortælle dem om byens skønne oplevelseshus”.

Meget mere end en spa

”Der er så meget, vi gerne vil i dialog med brugene om”, fortæller Gitte Hvidtfeldt i en pressemeddelelse. Formiddagsholdene til Aqua Baby er fuldtegnede.

Derfor sætter man nu fart på Aqua Kids-hold for de småbørn, der er lidt større, og hvor forældre har lyst til at introducere dem til svømning og tryghed i vandet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er også planer om Aqua Senior og Senior Fitness.

Direktøren for Alsik, Henrik Bille Pedersen, siger:

”Alsik Spa er Nordens største af sin art. Vi har allerede mange medlemmer, og der er plads til flere. Og midt på dagen, hvor hotellets forretningsgæster sidder i mødelokalerne, vil vi gerne tage imod både store og små, der vil træne, bruge vores pools eller bare slappe af fra hverdagens travlhed.”

Der er en wellness-screening inkluderet, hvis man tegner medlemskab på Alsik Spa.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er en mulighed, så vi kan rådgive vores medlemmer i forhold til kost, træningsplan og behandlinger, der kan øge det personlige velvære”, siger Gitte Hvidtfeldt.

7. maj 2024 Frivillige, Sønderborg

Anette Tranekjer: Det er vigtigt jeg kan kere mig om andre hjertepatienter

7. maj 2024 Frivillige

Det er otte år siden Anette Tranekjer meldte sig ind i Hjerteforeningen i Sønderborg og det gjorde hun lige efter en hjerteoperation. Hun syntes, at hun vil gi’ noget igen og det gør hun ved at hjælpe andre, som har en hjertesygdom. “Her i Sønderborg er der 1600 medlemmer i Hjeteforeningen. Altså er Sønderborgs lokalforening […]

Læs mere...