Alsion: Hyldestkoncert for og med Sebastian i september

8. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

I anledning af den folkekære komponist og sanger Sebastians 70-års fødselsdag fejrer Danmarks Underholdningsorkester i samarbejde med Sebastians musikforlag, Edition Wilhelm Hansen, hans liv og karriere med et brag af en hyldestkoncert.

Hyldestkoncerten starter i Aarhus den 8 september, og drager derefter videre til byerne Aalborg, Sønderborg, København og slutter i Odense. Den 15 september står der Sønderborg i tourplanen.

Foruden Danmarks Underholdningsorkester og Sebastian selv, vil koncertprogrammet bestå af solisterne Kwamie Liv, Sara Grabow, Susanne Elmark og Kristian Boland, som vil fremføre og fortolke Sebastians betydningsfulde sange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hver solist er blevet udvalgt på baggrund af deres relation til Sebastian, og koncertens formidlingsform vil være deres fortællinger om det musikalske samarbejde samt Sebastians betydning for dem. Samtidig bindes koncerten sammen med fortællinger fra hans mange forestillinger, også heriblandt hans datter Sara Grabow, som vil invitere ham på scenen og synge et par sange for sin far, skriver Sønderborg Event.

”Sebastian har i flere end 50 år været en markant skikkelse i dansk musik og kultur. Med flere end 2.000 koncerter og godt 2,5 millioner solgte plader er han er én af Danmarks største, nulevende sangskrivere, og de fleste danskere har med garanti oplevet Sebastians sange eller musicals. Derfor er Danmarks Underholdningsorkester utroligt glade for, at vi sammen med publikum kan være med til at fejre og hylde Sebastian rundt i hele landet”, siger direktør for Danmarks Underholdningsorkester Andreas Vetö.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...