Alsion: Lokale virksomheder stod klar med jobs til Siemens-medarbejderne

12. oktober 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Over 20 virksomheder var torsdag repræsenteret i Alsion til et arrangement, hvor de opsagte medarbejdere hos Siemens Flow Instruments kunne møde lokale virksomheder og konkret snakke om ledige jobmuligheder.

Mange Siemens medarbejdere var mødt frem og her kunne de blandt andet møde Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, det tidligere NaturErhvervsstyrelsen, der i maj måned sidste år flyttede ind på Augustenborg Slot.

”Det har været rigtig spændende og vi har mødt mange interessante kandidater i dag og vi bruger mødet til at snakke med nogle spændende profiler, men da vi som offentlig virksomhed skal slå alle stillinger op, så bruger vi mere arrangementet til at fortælle om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen og for at se om der er et match med de kompetencer vi har brug for og den enkelte jobsøgende”, siger HR-partner Merete Nielsen fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen i Augustenborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sønderborgvirksomheden Delfi deltog også i Alsion. Virksomheden er netop nu i gang med en virksomhedsopsplitning og fremover er der brug for nye kompetencer, fordi virksomheden skal i gang med at vokse i Sønderborg.

Hans Christian Pedersen, Delfi (tv) og Marck Thorning, FIQTIV (th)

Artiklen fortsætter under annoncen

”Siemens-medarbejderne er dygtige og godt uddannet og de er meget åbne og godt forberedt på at møde virksomhederne i dag, så jeg har haft nogle gode dialoger og samtidig er det en meget uformel måde at møde hinanden på”, siger udviklingschef Hans Christian Pedersen fra Delfi til SønderborgNYT.

Der var i det hele taget en stor opbakning fra områdets virksomheder hvor bl.a. Linak, Hansen Technologies, tidligere TeleBilling, Sønderborg Kommune, Maersk Container Industry og Uni Consultning var repræsenteret ligesom FIQTIV havde stillingsopslag med fra en række små- og mellemstore virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg har ni ledige stillinger med i dag, hvor de fleste er slået op, men jeg har også nogle stillinger med, som ikke er offentliggjort, men som jeg ved, at de virksomheder jeg repræsenterer, leder efter netop nu og det her arrangement er en unik mulighed for en få en dialog med velkvalificerede jobsøgende og se, om der er et kompetencematch”, siger Marck Thorning fra FIQTIV til SønderborgNYT.

Det var i september måned, Siemens Flow Instruments meldte ud, at de lukker afdelingen i Sønderborg og at alle omkring 120 medarbejdere opsiges i løbet af de kommende 12 måneder.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...