Alsløb: Snart er der rigtigt mange ældre motorcykler på vejene

15. august 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 24. august er det igen tid til det årlige Alsløb med gamle veteranmotorcykler.

Det er 43. gang, at løbet afvikles og der deltager ca. 45 motorcykler fra perioden 1919- 1955.

Det er mærker som BSA, Indian, Harley Davidson, Nimbus, BMW m.m. der deltager.

Løbsdeltagerne kører en rute rundt på Als, hvor de navigerer efter tegn, skriver DVM i en pressemeddelelse.

Veteranmotorcyklerne kan ses fra kl 9.30 ved Euromaster på Nørrekobbel i Sønderborg.

Første start er kl.11.00.

Artiklen fortsætter under annoncen

Derefter kører de ud på de alsiske landeveje.

Frokosten indtages ved Munkegaards Traktormuseum Pøl i Nordborg. Her kan motorcyklerne ses fra ca. 12.30. – 14.00

Efter at have kørt ca. 95 km slutter løbet ved Euromaster, hvor der er rig mulighed for, at se på veteranmotorcyklerne fra kl. ca. 15.00.

Hvis du elsker lugten af gamle motorcykler, og lyden fra dunkende motorer, så tag ud og se og hør starten på Alsløbet 2019 som arrangeres af DVM-medlemmer.

DVM står for Danmarks Veteran Motorcykleklub.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er typisk for medlemmerne, at de selv reparerer, vedligeholder og fremstiller dele til motorcyklerne.

Deltagerne viser gerne deres MC´er frem, og elsker at få en snak med publikum.

5. juni 2026 Samfund, Sønderborg

Grøntsager bliver på menuen hos de mindste i Sønderborg

5. juni 2026 Samfund

Over 2.000 børn i Sønderborg Kommunes daginstitutioner kan fortsat se frem til fælles frokost med fokus på grøntsager, økologi og bælgfrugter. Kommunen har nemlig valgt at forlænge samarbejdet med Fru Hansens Kælder, som også de kommende år skal levere mad til 37 daginstitutioner. Frokostordningen handler ikke kun om at stille sulten, men også om at […]

Læs mere...