Alsrevyens hold er meget tæt på at være premiereklar

2. marts 2019 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Dorthe Wiseman, Bodil Nissum, Liv Muus Larsen,Søren Svane, Sune Petersen, Mathias Johanning og Jeanet B. Meelby bruger hele weekenden på at øve sig på årets Alsrevyen, der har overskriften: Med nye øjn’.

Og for dem gælder det om at give den hele armen som toppolitikere og også som vildsvin. Lidt kongeligt bliver der også over det hele.

Instruktør Kristina Asmussen Gude-Hansen har travlt med at få det allerbedste frem i alle figurerne, mens Peter Buhl og de øvrige musikere gør deres til at få de rigtige toner ud i salen og lysmanden lægger den rette stemning.

Artiklen fortsætter under annoncen

På et bord ligger der parykker og der står også en symaskine.

“I dag øves der for første gang med kostumer, så vi er klar til at lægge tøjet lidt ind eller ud”, siger Inger Buhl, som også er en del af de cirka 50 frivillige, der er i revyen.

Sceneudsmykningen til Med nye Øjn’ er lavet af Freja Oldrup.

“Hun er god til den slags”, siger Inger Buhl.

Bak de frivillige op

Alsrevyen plejer at spille for fuldt hus alle dage, men sådan er det ikke i år.

“Så vi har stadig nogle billetter til premieren på torsdag og så er der også til både lørdag og søndag”, siger Inger Buhl. Fredag aften bliver den røde lygte tændt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så vil du have et par sjove timer – og se, hvordan Alsrevyen ser på det liv, der leves her på egnen, så køb dig en BILLET HER   

og oplev det hele Med nye Øjn’.

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...