AlsSund og Rask tilbyder en Sundhedsklub

23. september 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

by12AlsSund og Rask  tilbyder en sundhedsklub, som har fokus på bedre trivsel. Klubben hviler på fire ben:

  1. motion og bevægelse med fokus på Buteyko vejrtrækningsmetoden til regulering af skjult hyperventilering
  2. meditation og mindfulness med fokus på Buteyko vejrtrækningsmetoden for bedre stresshåndtering
  3. Artiklen fortsætter under annoncen

  4. træning i håndtering af følelsesmæssigt ubehag
  5. fokus på kost og ernæring efter KETO-metoden. Se evt. hjemmesiden for yderligere omkring denne metode.

Overordnet mål: Vi ønsker at være et tilbud til de mennesker, der selv vil ud af en tilværelse, hvor de ikke trives. Det kan skyldes overvægt, mentale barrierer, stress eller en krævende hverdag, hvor det er svært at finde tid til sundhed. Vi vil undervise, vejlede, coache – og være sparringspartner i den sidste del af forløbet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målgruppe: Vi forestiller os flere forskellige målgrupper, bla. børnefamilier, der ikke magter at få struktureret hverdagen på en måde, der tilgodeser en sund sjæl i et sundt legeme.

“Så vil vi også tilbyde undervisning til ensomme mennesker, der har brug for omsorg og hjælp til at implementere de sunde vaner, vi vil undervise i”, siger ejeren, John Ottesen.

“Der kan også være tale om mennesker, der er diagnosticeret som kronikere – eks. astmatikere eller patienter med lungelidelser, men som gerne selv vil prøve at komme ud af den tilværelse og øge egen trivsel.  Og det kan også være sportsudøvere, der har brug for fokuseret træning for at øge præstationerne”, siger han.meditation

Artiklen fortsætter under annoncen

AlsSund og Rasks erfaring viser også, at mennesker, der er i samme båd, har stor glæde af at dele hinandens erfaringer, derfor vil et tilpasset forløb med de pågældende grupper være optimalt.

Stedet er blevet kontaktet af bla. SIND vedrørende forløb for mennesker med lette psykiske diagnoser, enlige der har mistet pårørende, og børnefamilier med behov for hjælp til at få hverdagen til at fungere. Og kronikere, der selv vil på banen for at ændre deres nuværende livsstil.

Antal deltagere: Vi ser helst, at vi kan have små hold på 10-15 deltagere, hvor intimiteten er tæt, og der er forståelse for hinandens situation. Er det sportsudøvere, ser vi, at holdene kan være større.25849085c3-indånding

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidsramme: Forløbene har en opstart, hvor AlsSund & Rask ser på, om det er nødvendigt med egentlig behandling, inden undervisningsforløbet sættes i gang. Herefter overgår eleverne til undervisning i Skole For Overskud, og et forløb er min. på tre måneder med en ugentlig undervisningsdag. Efterfølgende vil det være muligt at fortsætte undervisningen i en mere selvhjulpen facon, hvor Skolen For Overskud lægger lokaler til og tilbyder supervision.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi ved, hvor svært det er at lægge livsstilen om, hvorfor den sidste støttende periode er MINDST lige så vigtig, hvis ændringerne skal slå rod. Et forløb kan selvfølgelig også forlænges i forhold til ønsker herom – sundhedsklubben skal ses som en klub, hvor man være medlem lige så længe, man ønsker. Der vil igennem forløbet blive udført WHO-5 trivselsmålinger, som er et pejlemærke for egen indsats.

Lokaler: Al undervisning vil foregå i vores lokaler, Ørstedsgade 44, 6400 Sønderborg.

Projektledelse: John Ottesen, behandler og skoleleder, vil være den ansvarlige leder.

Metode: Vi benytter kun forskningsbaserede metoder, som vi har gjort igennem en lang årrække og derfor har godt kendskab til resultaterne. Der kan søges yderligere dokumentation for vores metoder på hjemmesiden www.skolenforoverskud.dk – se under søg viden.

Behandlingsteam: Teamet består af behandler og skoleleder John Ottesen, pædagog og administrativ medarbejder Helle Sørensen.

Der er intromøde til klubben den 1. oktober kl. 16 i klinikken og man gerne kan tilmelde sig intromødet via mail eller 2326 4012.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...