AlsSund & Rask er flyttet til Vollerup for at få fysisk træning på hylderne

8. december 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det er ikke længe siden, AlsSund & Rask flyttede til Peder Kaadsvej i Vollerup, hvor der er rigtig meget plads.

“Og jeg flyttede, fordi jeg skulle have plads til en masse maskiner, der skal bruges, når mine klienter skal træne”, siger John Ottesen til SønderborgNYT.

Han forklarede videre, at mange af klienterne i AlsSund & Rask mangler muskelmasse.

“Så den skal bygges op og det skal gøres med den rette instruktion, så både fibre og ledbånd skånes”, siger John Ottesen. Hans klienter skal træne en halv time to gang i ugen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så er der tid til at restituere og her hos mig skal man ikke løfte tunge vægte, men løfte med stor intensitet. Altså er det en mulighed for alle, der vil have en velfungerende krop”, siger John Ottesen. Han har oplevet, at flere af hans klienter, der tog træningen i fitness-centrene endte med at give op.

“Den helt rigtige vejledning er meget vigtig, fordi den betyder, at mine klienter hele tiden mærker fremgang – og jeg har i længere tid tænkt på, det ville være til alles fordel, hvis jeg selv kunne guide træningen. Og skulle det være, så skulle det være nu. Trods et godt helbred og forrygende fysik, så er jeg jo ikke helt ung længere”, siger John Ottesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Favner bredt

Målet for AlsSund & Rask er at gøre mennesker uafhængige af behandlinger.

“Det er godt for sindet, når kroppen er i form og man er uden overflødige kilo. En god fysik gør også, at man har lettere ved at komme rundt og holde balencen, når alderen stiger”, siger John Ottesen.

I de nye lokaler tilbyder Als Sund & Rask alt det, der var i de tidligere lokaler – plus træning.

“Og vi er gode til at hjælpe blandt andre stress-patienter, folk med diabetes 2 og mennesker med livsstilssygdomme kan vi også hjælpe”, siger John Ottesen, der hjælper sine klienter til at opnå flotte resultater blandt andet gennem kostændinger.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Kulhydraterne skal erstattes af protein, så der er noget at bygge muskelmasse med. Kulhydrater bliver lagret i depoter og fører til fedme”.

Netop fedme er den helt store kommunale sundhedspædagogiske udfordring.

Læs mere om, hvad AlsSund & Rask kan hjælpe med. Klik HER på LINKET

Artiklen fortsætter under annoncen

 

8. maj 2024 Kultur, Sønderborg

To af numrene til Sønderborg Sommer Revy Show er på plads

8. maj 2024 Kultur

Tirsdag aften var holdet fra Sønderborg Sommerrevy Show samlet på Hotel Sønderborg Strand og revydirektør Jeanne Boel fortalte, at både åbningsnummer og slutnummer til dette års revy er på plads. “I eftermiddags fik vi koreografien kørt ind, så nu skal vi bare lige lære sangteksterne, så de sidder fast. Derudover er der 22 andre tekster, […]

Læs mere...