Alssundlisten støtter Rendbjerghjemmet

Arkivfoto

Arkivfoto

29. november 2013 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Det blev ikke til en plads i Byrådet, men med borgernes hjælp lykkedes det Alssundlisten at få både tekst og billedmateriale til udgivelsen af en fotobog, der skildrer de flotte og mindre pæne sider af Sønderborg Kommune.

Bogen, der har fået titlen Kontraster i Sønderborg Kommune, er produceret i nært samarbejde med Langenberg Grafisk og er på 42 sider. Prisen er blot 50 kr. og alle penge går ubeskåret til Rendbjerghjemmet ved Egernsund. Hjemmet er et ferie- og aflastningstilbud til udviklingshæmmede børn og voksne.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Det er en lokal institution, der gør en forskel, så jo flere bøger vi sælger, jo flere penge modtager hjemmet, siger Alssundlistens leder, Karen Damm.

Fotobogen kan ses som et øjebliksbillede af Sønderborg Kommune. Den indeholder glimt fra hedearealerne ved Kværs, naturen rundt om Gråsten Slot, skorstene og siloer i Augustenborg, hullerne i vejene og helt frem til kajen i Sønderborg havn. Det er en oplagt mandelgave eller den ekstra lille gave til far/mor eller bedsteforældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Giver bogen, udover at skaffe penge til Rendbjerghjemmet, også anledning til lidt debat, har vi nået vores mål. Det var en ide, der opstod spontant under valgkampen, og derfor er det først nu vi offentliggør, hvem der modtager de forhåbentlig mange penge, siger Karen Damm.

Det ønskede antal bøger bestilles ved at indbetale 50 kr. per styk til konto i Danske Bank reg. nr. 3531 konto 3531 30 65 03. Det er vigtigt, at oplyse navn, adresse og telefonnummer. Herefter vil man modtage besked om, hvornår bøgerne er klar til afhentning.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...