Amid Faraji Fard hjælper Sønderborg-firma med store handler i Iran

27. oktober 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

På Ellegaardvej i Sønderborg sidder Hans Flindt og Amir Farajo Fard på et kontor hos Sønderborg Iværksætter Service, hvorfra de sætter scenen til at lave store handler for virksomheder i udlandet.

Hans Flindt har arbejdet med ledelse og handel hele sit liv og nu har han fået hjælp af Amir Faraji Fard, som kommer fra Iran.

“Det giver rigtig god mening for FBL-Managenet, som firmaet hedder, at jeg fandt Amid Faraji Fard. Jeg laver handler i Iran og arbejder lige nu på at få en rigtig stor solcellehandel mellem en indisk og en iransk koncern til at falde på plads”, siger Hans Flindt til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han fortæller videre, at når man handler med udlandet, så skal man være ydmyg overfor landets kultur.

“Jeg har en masteruddannelse inden for elbranchen, så jeg kender jo til solceller og jeg kender markedet i Iran, så Hans Flindt og jeg kan finde nogle veje, der fører til gode handler”, siger Amid Faraji Fard til Sønderborg.

Amid Faraji Fard er ikke kommet til Danmark som flygtning, men havde det faktisk ganske fint i Iran.

“Men jeg ville gerne prøve at arbejde internationalt og det kan jeg i FBL-Management, hvor jeg er i Danmark og laver handler i Indien, Iran, Afrika, Asien og lidt i europæiske lande”, siger Amid Faraji Fard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Glad Hans Flindt

Hans Flindt er ualmindeligt glad for, at han fandt frem til Amid Faraji Fard.

“Han er rigtig god at have her i firmaet, fordi han kender de veje, vi kan følge i Iran og hans uddannelse netop indenfor el betyder, at ved, hvad han snakker om, når det gælder solceller”, siger Hans Flindt.

“Hvis ikke Amid Faraji Fard havde været her, så havde FBL-Management ikke kunnet hjælpe det indiske firma, så Amid Faraji Fard er limen, der får det hele til at hænge sammen”, siger Hans Flindt. Han er sikker på, at når andre firmaer i både Indien og Iran ser, hvad der kan lykkes, så beder de FBL-Management om at hjælpe dem med flere handler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hans Flindt synes, det giver rigtig god mening at ansætte mennesker fra udlandet.

“For det første har de masser af viden om deres hjemland og desuden kender de deres kultur ind og ud, så vi er sikre, vi opfører os korrekt, når vi er ude”, siger Hans Flindt. Hertil kommer, at det er altid er en gevinst at blive klogere på andre mennesker.

“Og så synes jeg, det er ret flot, at Amid Faraji Fard på bare 18 måneder forstår dansk”, siger Hans Flindt.

“Jeg forstår det meste, men har det lidt sværere med tale jeres sprog”, siger Amid Faraji Fard.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om FBL-Management HER

 

12. oktober 2024 Frivillige, Sønderborg

Borgens kunder blev klogere på organdonation

12. oktober 2024 Frivillige

Lørdag havde den lokale afdeling af Nyreforeningen en stand i Borgen – og de havde sygeplejerske Ingrid Jakobsen fra intensivafdelingen på Aabenraa Sygehus med. Formålet med standen er, at flere melder sig som organgdonorer. “Der er jo ingen, der ved, hvornår de står af, så det er en rigtig god idé, vi tager stilling til, […]

Læs mere...