Analyse kan give et bud på fremtidens detailhandel

20. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Når der i Sønderborg drømmes om flere turister og flere tilflyttere, så er det vigtigt, at detailhandlen byder på de varer, der efterspørges af lokale, turister og tilflyttere – og også at tænke grænseområdet ind i en analyse af handelslivet.

Sønderborg Kommune har netop bedt Institut for Center-Planlægning, ICP, om at analysere detailhandlen. ICP er et konsulentfirma med adresse i Rødovre og de rådgiver mange parter inden for detailhandelen – herunder stat og kommuner.

“Vi har – på godt og ondt – grænsen tæt på. Den giver mange tyske turister og den giver rigtigt meget grænsehandel”, siger Trine Lindén fra Commocean på Rådhustorvet i Sønderborg, som har ekspertise i blandt andet strategiudvikling, markeds- og målgruppeanalyse. Hun fortæller, at det gælder om at få detailhandlen til at passe til de behov, der er hos dem, der allerede bor her og også til tilflyttere og turister.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tænker man Gråsten, så er der rigtigt mange turister i sommertiden og det kan handelslivet spille ind i.

“Man kan for eksempel overveje, om der skal være sæsonbutikker, som har de varer, turisterne gerne vil have”, siger Lisbeth Gram fra Commocean. Hvilken slags butikker, det skal være, kommer an på den efterspørgsel turisterne har.

“Og det er vigtigt at få set på, hvilken oplevelse det er, at være kunde i den lokale detailhandel – ligesom det er vigtigt at kende den købekraft, der er i området”, siger Trine Lindén.

Artiklen fortsætter under annoncen

Detailbutikkerne bliver en del af den analyse, som  og det glæder citychef Axel Nielsen.

“Vi skal allesammen være fælles om at løfte Sønderborg og et godt og varieret butiksliv er med til at gøre området interessant”, siger han.