Andelskassen: Hvem indstiller du til Sammen kan vi mere-prisen?

1. november 2018 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Andelskassen ser det som en af sine vigtigste opgaver at bidrage til lokal vækst og udvikling og til lokalt fællesskab. Derfor vil banken gerne anerkende og belønne dem, der yder ekstraordinære indsatser for netop vækst og/eller fællesskab.

Det gør Andelskassen blandt andet ved én gang om året at præmiere enkeltpersoner, grupper, foreninger eller virksomheder for særligt engagement i og for deres lokalområde. I hver af bankens seks regioner uddeles der priser til en samlet værdi af 50000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selve prisuddelingen løber af stablen på bankens aktionærmøder, som næste gang holdes i marts 2019, skriver Andelskassen.

”Den uvurderlige indsats, som massevis af lokale ildsjæle hver eneste dag yder, er med til at gøre det endnu bedre at bo og leve rundt omkring i Danmark. Disse ildsjæle fortjener at blive anerkendt og belønnet for deres store engagement, for vi ved, hvor afgørende deres indsats er for at holde gang i hjulene der, hvor de bor. Derfor er det hvert år en stor glæde for os at få lov til at uddele Andelskassepriserne og Sammen kan vi mere-priserne og derigennem få kendskab til den store aktivitet, der er i vores lokalområder,” siger Jan Pedersen, adm. direktør i Danske Andelskassers Bank.

Artiklen fortsætter under annoncen

Alle kan indstille kandidater til priserne

For at banken kan belønne de lokale ildsjæle, skal der indstilles gode forslag til kandidater.

Og det er her, borgerne i lokalområdet kommer i spil.

For alle er velkomne til at indstille en eller flere kandidater til priserne, og der er ingen særlige krav til, hvem man kan indstille – altså udover at kandidaterne skal have gjort en særlig indsats for og i deres lokalområde.

Andelskasseprisen og Sammen kan vi mere-priserne

Artiklen fortsætter under annoncen

Der uddeles hvert år to forskellige typer priser i hver af bankens seks regioner:

Andelskasseprisen, som tildeles en person eller et par som anderkendelse af en særlig indsats for et af regionens lokalområder inden for det sociale, erhvervsmæssige eller kulturelle/sportslige område.

Vinderen får et kontant beløb på 5000 kroner.

Tre ”Sammen kan vi mere”-priser på hver 15000 kroner.

Priserne går til foreninger, grupper eller virksomheder, der gør en særlig indsats inden for det sociale, erhvervsmæssige, kulturelle eller sportslige område.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kandidater kan indstilles frem til nytår

Sidste frist for indstilling af kandidater er mandag den 31 december 2018.

Man indstiller sine kandidater til Andelskasse- og Sammen kan vi mere-priserne HER via Andelskassens hjemmeside.

 

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...