Andreas Welins ‘Rytteren med lansen’ er indviet

10. juli 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Gavlmaleriet ved Kong Christian den Xs Bro, ‘Rytteren med lansen’, er udført af kunstneren Andreas Welin, og fortæller helt enkelt den betydning ringridersporten har for Sønderborg og Sønderborg har for sporten.

Ved indvielsen lørdag formiddag spillede Sønderborg Garden, og der var taler af bestyrelsesmedlem i Uwe Wolffs Fond, Preben Jensen, Ringriderfestens formand Jes Andersen, næstformand i Sønderborg Kommunes Udvalg for kultur, idræt, handel og turisme, Jesper Kock samt kunstneren Andreas Welin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gavlen er meget synlig, når man kører over Chr. den X’s Bro fra Jyllandssiden og ind til Sønderborg.

“Jeg er stolt over, at jeg blev udvalgt til at male på den mest synlige væg i Sønderborg. Og jeg kan fortælle, at det ikke er let at male en hest. Jeg har siddet og øvet i et halvt år”, sagde Andreas Welin, der også har malet den anden væg på samme bygning, hvor temaet var Spejderlejren.

“Og kigger man på begge malerier, så ser man, at jeg har udviklet mig gennem de fire år, der er imellem dem”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om rytteren med lansen siger Andreas Welin:

“Rytteren kigger hen mod slottet og hun vipper med lanser. En hilsen til alle, som kommer til Als”.

Jesper Kock fra Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme fik også ordet.

“Ringridningen i Sønderborg viser, at vi kan noget i Sønderborg og det er en stor flok lokale ildsjæle, der år efter år arrangerer den store begivenhed og det er dejligt at se, det også er en lokal, der har skabt Rytteren med lansen. Nemlig Andreas Welin, som er et af Sønderborgs mange talenter. Hans maleri symboliserer det fællesskab, der er i ringridningen og i Sønderborg”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det var bestyrelsesmedlem Preben Jensen i Uwe Wolffs Fond, der fik ideen til udsmykningen af gavlen på ejendommen, der ejes af Flemming Hansen.

“Efter en tid med Corona tænkte jeg på, at Uwe Wolffs Fond skulle sætte et fingeraftryk, fordi der ikke kunne være WoodSculpture i 2020 og aftrykket ikke skulle være noget med træskulpturer”, siger Preben Jensen, som sammen med sin hustru fandt frem til, at et ringridermotiv var det helt rigtige. Derfor rettede fonden henvendelse til Ringriderfestens komité.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi blev rigtigt glade, da vi blev kontaktet og sagde straks  ja til ideen. Sådan noget koster jo penge, så jeg vil sige tak til Ringriderfestens sponsorer”, sagde Jes Andersen, som er formand for Ringriderfesten.

Uwe Wolffs Fond administreres af Finn Johansson, som har oprttet en bestyrelse og fonden er stiftet med det formål at støtte kulturelle aktiviteter i Sønderborg Kommune. Fonden står blandt meget andet bag træskulpturfestivalen, WoodSculpture, der i år fandt sted i Gråsten og den vender tilbage til Slotskajen i Sønderborg næste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover Uwe Wolffs Fond, Ringriderfesten i Sønderborg og Sønderborg Kommune er gavlmaleri-projektet støttet af Sønderjysk Forsikring, EY og Sydbank.

Du kan SE BILLEDER HER .

 

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...