Apotekerhaven fyldes med musik, leg og glade børn

Team Sjov og Musik står for underholdningen denne lørdag. Privatfoto

Team Sjov og Musik står for underholdningen denne lørdag. Privatfoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der bliver både grin, fællessang og hiphop, når Apotekerhaven i Sønderborg lægger græs til en festlig eftermiddag fredag den 5. juli 2025. Fra klokken 12:00 til 15:30 er der gratis adgang til et program fyldt med aktiviteter og musik for hele familien.

Børnene kan blandt andet møde ‘Picachu’, der deler Pokémonkort ud, og danse med ‘Danse Dino’ og ‘Hajen Henrik’. Ballonklovnen Finn folder farverige ballondyr, og hos Kate i det kreative hjørne kan der tegnes, males og leges med perler.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikken bliver sparket i gang af duoen Cool SunShine & Marvers Sofa Jam, bedre kendt som Carina Sanddahl og Martin Michael Jakobsen, der inviterer til fællessang sammen med Kirkens Korshærs kaffekor. Bagefter går Ole Kristensen på scenen med klassikere fra blandt andre Beatles og Smokie, og det unge indslag kommer fra André LA Hintz, der spiller blød hiphop med egne tekster.

Senere optræder Sol Soleyman, også kendt som Konfuze, med energiske beats og tekster om fællesskab, opvækst og livsglæde. Dagens sidste musikalske indslag kommer fra Antonio Vichi Olivera aka Banderas, en farverig musiker med rødder i Bolivia og baggrund fra Københavns latinske undergrund. Han bringer både ‘La Bamba’ og ‘Despacito’ til Sønderborg, i sin helt egen stil.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er gratis kaffe og kage fra Kirkens Korshær, og man kan også købe øl, vand, slush ice og pølser med brød. Overskuddet går til at dække udgifterne ved arrangementet.

“Vi har sørget for ekstra siddepladser i år. Teamet garanterer en hyggelig dag og håber på godt vejr”, lyder det fra Team Sjov & Musik i en pressemeddelelse.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...