Arbejdet på at skabe Ungehuset Mejeriet begynder i november

27. september 2018 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Ungehuset Mejeriet bliver et ungdomskulturhus, hvor alle unge kan mødes og hænge ud på deres egne vilkår. Sammen kan de være med til at skabe en ramme for aktiviteter og arrangementer, de synes er deres, og som giver mening for unge i Sønderborg Kommune.

Men stigende priser, forurening og problemer med undergrunden har givet udfordringer for projektet, der skal omdanne det gamle mejeri på Løngang i Sønderborg til Ungehus. Huset skulle have været færdigt i år, men de mange udfordringer har betydet, at projektet skulle revurderes.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er nu sket og Byrådet har bevilget de nødvendige penge til at projektet kan komme i mål. Det glæder formand for Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme, Stephan Kleinschmidt:

”Ungehuset Mejeriet er en hjørnesten i vores arbejde med at gøre Sønderborg til en kommune med et stærkt ungemiljø. Med Mejeriet får de unge et uformelt mødested, hvor de kan udfolde sig i deres fritid. Ungehuset er et vigtigt projekt, som vi ikke opgiver, og jeg er rigtigt glad for, at byggeriet endelig kan sættes i gang”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ungehuset får en tæt tilknytning til det regionale spillested og medborgerhus Sønderborg Hus, som ligger på den modsatte side af vejen.

Byrådet gav på sit seneste møde en ekstra bevilling til ombygningen af Mejeriet, så der nu er de nødvendige midler til også at løse de ekstra opgaver, der er kommet frem. Pengene skal bruges på at rydde forurenet jord væk, lave ekstra fundering i undergrunden og på at renovere og bygge til Mejeriet.

Der er gennemført en licitation på opgaven, og 1. spadestik bliver mandag den 5. november.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

 

 

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...