Arrangementet Hygge mod Had blev kobling mellem kulturer

28. april 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag kom det frem, der måske skulle være en demonstration i dag, søndag, med Rasmus Paludan og Stram Kurs i Sønderborg – og for at vise, at der er mennesker, som synes, at vi skal en anden vej end at prædike had, så brugte Didde Lauritzen lidt af sin lørdag på at ringe rundt og stable et Hygge mod Had-arrangement på benene på Ringbakken i Sønderborg.

Politiet forbød Rasmus Paludan at holde demonstration i Sønderborg:

“Men det her arrangement er ikke af en slags, som politiet er nødt til at forbyde”, sagde Erik Lauritzen i sin velkomst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv mindre arrangementer gør en forskel.

“Der har lige været Festival for Verdensmål og i dag har vi Hygge mod Had. Så er der jo nogen, der vil sige, vi ikke kan redde hele verden. Og det er rigtigt, men vi kan vise en vej”, sagde Erik Lauritzen.

Og godt 150 mennesker, der var mødt op på Ringbakken viste, at man kan have det rart sammen på tværs af kulturer. Der var kaffe, kage, saft, rundbold og andre spil – og så var der ansigtsmaling og musik.

“Arrangementet handler om at vise, at i Danmark handler det om medmenneskelighed, at vise accapt, ordentlighed og næstekærlighed”, sagde Erik Lauritzen og tilføjer, at vi ikke har ret til at sprede had og frygt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi har heller ikke ret til at bruge vold eller til at svine andre til”.

Gentag hyggedagen

Stephan Kleinschmidt deltog også i hyggen på plænen.

“Det er et godt initiativ, at det er mangfoldigheden, der hyldes, at der sættes streger under det gode ved mangfoldighed”, siger han til SønderborgNYT. Han fortæller videre, at det hverken er et politisk eller kommunalt arrangement.

“Og jeg synes, det er vigtigt, at det bliver en tradition, at der en sådan en dag, hvor vi hylder mangfoldigheden”, siger Stephan Kleinschmidt.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...