Årsregnskab: Det går rigtigt godt i Universe

26. marts 2019 Erhverv

Universe Science Park på Nordals har netop fremlagt årsregnskab for 2018.

Tallene viser at de 17 procent vækst i besøgstallet som Universe oplevede i forhold til 2017, er omsat til en tydelig omsætningsstigning. I 2018 besøgte hele 128.647 gæster parken. Det øgede besøgstal har medført 20 procent vækst i omsætningen som i 2018 steg til 24 millioner kroner.

“Vi er rigtig godt tilfredse med udviklingen, som årsregnskabet viser. Vores besøgstal er på ca. 129.000 gæster, og vi er meget tilfredse med omsætningen, som er steget fra 20 til 24 millioner kroner på grund af de flere gæster”, siger direktør Torben Kylling Petersen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Universe’ resultat for året 2018 viste et underskud på 1 mio. kr., hvilket er en forbedring på 3,5 mio. kr. i forhold til resultatet i 2017.

“Som almennyttig fond er vi ikke skabt med det ene formål at lave overskud, vi skal først og fremmest begejstre børn og unge for naturvidenskab. Men det er naturligvis glædeligt at vi vokser og forbedrer vores økonomi, så vi på sigt kan blive endnu mere attraktiv som turistattraktion i Sønderjylland”, siger direktør Torben Kylling Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I 2019 forventer Universe en status quo på besøgstallet. På grund af den sene påske vil Universe have 18 færre åbningsdage end i 2018 og det forventes at have en effekt, så væksten i besøgstallet vil være aftagende.

Besøgstal

Besøgstallet er steget fra 74.189 besøgende i 2013 til 128.647 i 2018.

2013: 74.189

2014: 85.218

2015: 87.920

2016: 93.064

2017: 110.135

2018: 128.647

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
28. november 2021 Erhverv, Sønderborg

Små og mellemstore virksomheder i Sønderborg mødes af klimakrav fra kunderne

28. november 2021 Erhverv

Klimakampen er kommet til de små og mellemstore virksomheder, som i stigende grad bliver mødt med krav om at blive klimaklar og det var hovedbudskabet, da Sønderborg-områdets små- og mellemstore virksomheder mødtes til ProjectZeros SMV-konference tidligere på måneden. Det skriver ProjectZero. Næsten halvdelen af de danske SMV’er er allerede i gang med at udarbejde klimamål, […]

Læs mere...