Asylansøgere giver en hånd med i Frelsens Hær

31. august 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

For at sikre at asylansøgere får et glimt af det danske samfund og en fornemmelse af arbejdsmarkedet, så er der mulighed for, at de kommer i praktik i meget korte perioder rundt om i Sønderborg og omegn.

“Vi har lige fået en aftale med fire asylansøgere, der skal være i praktik hos Frelsens Hær i op til tolv timer om ugen. Nogle af dem er samtidig på Alsmic i Guderup”, siger Margit Mose fra Frelsens Hær.

Den ene asylansøger har tilbudt Frelsens Hær at hjælpe med at lave mad, når der er fællesspisning for brugerne af huset.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og han er udlært kok, så det er da dejligt for os”, siger Margit Mose til SønderborgNYT.

Jobmulighederne for uddannede kokke er ret gode og det ser også lyst ud for en mere af de fire praktikanter. Han er elektriker.

“Men inden vi begynder at håbe på et helt almindeligt liv i Danmark, egen bolig og at tjene vores egne penge, så skal vi først vide, om vi får en opholdstilladelse”, siger de begge.

“Hvis vi får tilladelse til at blive, så er det klart, at vi vil have et job. Og det er jo bedre for Danmark, at vi tjener penge og betaler skat end at vi skal have penge af staten”, lyder det.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målet er at mødes

Når Frelsens Hær tager fire asylansøgere i praktik, så handler det ikke om, at der er flere opgaver end man selv kan klare.

“Vi vil gerne have at danskere og asylansøgere mødes og lærer hinanden at kende. Fremmede er ikke så fremmede, når man lærer dem at kende – og måske opstår der ligefrem venskaber mellem de mennesker, der mødes her”, siger Margit Mose.

7. oktober 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown og Sønderborg Varme sender fjernvarme til landsbyer

7. oktober 2024 Erhverv

Byerne Blans, Ullerup og Avnbøl har hidtil været forsynet med gas, men nu kommer de på fjernvarmenettet og det er muligt, fordi Danish Crown har foretaget en millioninvestering på slagteriet i Blans. Investeringen på slagteriet betyder, at der også kan tilbydes fjernvarme i Blans, og at hver eneste husstand i byerne Blans, Ullerup og Avnbøl […]

Læs mere...