At være pårørende til en psykisk syg er en ensom byrde

2. april 2022 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Det kan føles både svært og ensomt at være pårørende til en nærtstående, der har en psykisk lidelse og de daglige bekymringer og den nagende magtesløshed de pårørende ofte oplever, er en usynlig og meget ensom byrde at bære, fordi det nærmest er umuligt at beskrive og forklare de vanskelige livsomstændigheder, der følger med, når én man har kær, lider af en psykisk sygdom.

At være i et fællesskab med ligesindede har stor betydning for livskvaliteten og for evnen til at mestre livet og rollen som pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Frivillighedens Hus har foreningen SIND oprettet en pårørendegruppe, der mødes en gang om måneden i et trygt forum, hvor man kan læsse af, få luft og udveksle erfaringer og strategier med hinanden. Gruppen har eksisteret i over 10 år, og én af dem, der var med fra starten, er Lone de la Motte, der er kontaktperson for pårørendegruppen og mor til en voksen søn med en psykisk lidelse.

“Jeg har været med siden gruppen startede for 10-15 år siden, og det har været afgørende for min livsglæde at dele mine tanker og følelser med andre, der også kender til alle rutsjeturene, som følger med som pårørende. Man håber jo, i sit stille sind, at sygdommen går over, og at éns søn bliver rask – men inderst inde ved man godt, at det ikke sker. Det er så hårdt at være i, og du kan kun forstå det til bunds, hvis du har oplevet det tæt på”, siger Lone de la Motte.

Artiklen fortsætter under annoncen

Afmagt og bristede drømme er stærke emner, der helt naturligt bliver talt om, fordi de er en fællesnævner for, stort set, alle pårørende. I Sønderborgs pårørendegruppe er der et stort ønske om, at flere vil tilslutte sig det trygge fællesskab, fordi der desværre er rigtig mange, der går på en tung og ensom vej uden nogen at betro sig til, når det hele bliver uoverskueligt.

SIND i Sønderborg inviterer til et stort arrangement torsdag den 19. maj klokken 17 på Café Friends i Nordborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her vil deltagerne kunne opleve en særlig fortællerkoncert med Mathilde Falch – datter af musiker Michael Falch – og hun er ambassadør for foreningen SIND.

Mathilde Falch kender til livet med psykisk sårbarhed, og har valgt at bruge sin kunstneriske nerve til at nedbryde tabuer om psykiske lidelser og oplyse. Med dybe sangtekster og personlige beretninger vil Mathilde Falchs optræden nok give anledning til mange refleksioner hos publikum.

Arrangementet er for alle interesserede og på SINDs hjemmeside findes yderligere info og vilkår for tilmelding./ds

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...