Augustenborg: Hertug Blomster fandt sin egen Coronakrise-løsning

27. marts 2020 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Da statsministeren tonede frem med Corona-anbefalinger løb der masser af dystre tanken gennem hovedet på Merete Friis, som er ejer af Hertug Blomster i Augustenborg.

“Hvis ikke jeg ville sætte mig på køkkenstolen og vente og se, hvor dyrt, det ville blive, så skulle jeg jo finde på et eller andet”, siger Merete Friis til SønderborgNYT.

Store virksomheder har tradition for at købe buketter til medarbejder, der fylder rundt eller har jubilæum.

“Men den tradition satte Corona-virussen en stopper for, så det er mange penge, der ikke kommer ind alene dér”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mette Friis fik hurtigt lavet det sådan, at der aldrig kommer flere end tre kunder ad gangen ind i hendes butik i Storegade i Augustenborg. Hun fik sikret sig, at kunderne kan fange hende på telefon, mail, hjemmeside og Facebook.

“Og så har vi sat prisen for udbringning af buketter ned og det har fået flere til at ringe og bestille buketter”, siger Merete Friis. Hun fortæller videre, at der ikke er problemer med leverancerne.

“Vi har nogle virkelig gode leverandører, så vi kan lave flotte buketter og række dem over disken eller køre dem ud”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Samler ind til sundhedspersonale

“Lige nu er der mange der gør en kæmpe stor forskel derude og blandt dem er personalet i hjemmeplejen og på vores plejehjem, hvor de agerer familie for beboerne, som ikke må få besøg lige nu – og ikke mindst læger og sygeplejersker. Måske kan vi alle bidrage til lidt anerkendelse til dem”, siger Merete Friis.

“I samarbejde med kunder og vores leverandører har vi en indsamling med henblik på en donation. Der er så mange, der gør en uvurderlige indsats i denne tid. Vi kan ikke betænke alle – andet end i tankerne. Vi har derfor valgt følgende, som vi synes er et bredt udsnit: Personalet på Amaliehavens Plejecenter, personalet ved hjemmeplejen distrikt Nordals og personalet på Intensiv-afdelingen på Sønderborg Sygehus”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hertug Blomsters donation vil være en forårsbuket i vase – der kommer en ny buket hver mandag – i første omgang fra på mandag og frem til 27. spril.

“Jeres donation vil sammen med vores leverandører være en stor lækker specialitetskurv til sundhedsperonalets fælles mødelokale/frokostrum. Indsamlingen slutter på søndag”, siger Merete Friis og understrgen, at Hertug Blomster pakker buketter og kurve til engrospris og at butikken ikke selv tjener på den gode gerning.

Donationer kan sendes via MobilePay – 35023 – skriv ‘donation’ i beskedfeltet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere om Hertug Blomster HER på LINKET

HUSK – støt den lokale handel! 

INFORMATION OM COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på

Artiklen fortsætter under annoncen

SønderborgNYTs Corona-kategori

Lad os stå sammen – hold afstand!

23. april 2024 Kultur, Sønderborg

Sebastian fra Sønderborg får Musikforlæggernes Ærespris

23. april 2024 Kultur

For 12. år i træk overrækker Musikforlæggerne Æresprisen til en dansk personlighed, der har gjort sig særligt bemærket i dansk musik. Gennem årene er prisen bl.a. gået til navne som Lars Ulrich, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel og Lise Cabble. I år går prisen til sanger, sangskriver, musiker, komponist og instruktør Sebastian med det […]

Læs mere...