Babyboom i Sønderborg

13. maj 2021 Samfund Skrevet af: Redaktion

Der er født 10 procent flere babyer i Sønderborg i første kvartal 2021 end året før og det ligger noget over landsgennemsnittet der viser, at der er født 3,4 procent flere babyer i Danmark – og faktisk er der tale om hele 7,2 procent flere babyer i marts end samme måned for et år siden.

I 1. kvartal 2020 blev der født 136 babyer i Sønderborg Kommune og i 1. kvartal 2021 blev der født 149 babyer – altså en fremgang på 13 babyer, svarende til cirka 10 procent. Det er ejendomsmæglerkæden home, der har arbejdet med tallene fra Danmarks statistik og nye babyer betyder også, at familierne flytter:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Danmark satte flytterekord i 2020 med 928.000 flyttende danskere, og noget der flytter os, ja, det er skift i familielivet. Når vi skal have børn, får vi også andre boligprioriteter: Mere plads, en have, institutioner og skole tæt på er noget af det, der trækker i børnefamilierne. I coronatiden har villaen i parcelkvarteret, byhuset i landsbyen eller ejendommen på landet sat krogen i mange flere”, siger Michael Dalsager, der er talsperson i Home-kæden og boligmarkedsanalytiker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også i andre Sønderjyske Kommuner er der fremgang i antallet af nyfødte, når 1. kvartal 2020 og 2021 sammenlignes. Topscoren er Tønder Kommune, hvor der er født 14 flere babyer og i Aabenraa er der en fremgang på 4 babyer, mens Haderslev må notere sig en tilbagegang på 15 babyer.

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen kalder det for ’corona-babyer’ og trækker en parallel til ’mørkelægningstiden’ under 2. Verdenskrig.

”Nedlukningen af Danmark i 2020 giver sig udtryk i flere fødsler – man skal jo lave et eller andet, når alt er lukket. Der er en helt naturlig forskydning på ni måneder, så det er effekten af april-juni 2020, vi nu ser, siger Jesper Bo Jensen, der ejer virksomheden Fremforsk – Center for Fremtidsforskning.

27. april 2024 Erhverv, REGIONALT

Fleggaard: Selvom der skal betales dåsepant så forsvinder grænsehandlen ikke

27. april 2024 Erhverv

Den ellers overvejende pantfri grænsehandel bliver senest 1. januar 2029 pantzone. Det skyldes, at EU-Parlamentet i denne uge har vedtaget den såkaldte emballageforordning for alle EU-lande. Dermed forsvinder den særordning, som Tyskland hidtil har haft på området, skriver BT. Hus Fleggaard venter de på at høre om detaljerne for, hvordan ordningen bliver i praksis. ”I […]

Læs mere...