Babyrytmik og fællessang i Havnbjerg

20. august 2021 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der tilbydes nu på syvende år babyrytmik i Havnbjerg Kirke, hvor der synges salmer med fagter, danses og har en dejlig oplevelse for alle sanser.

Bagefter er mulighed for at pusle barnet og tid til hygge med en kop te eller kaffe, rundstykker og snak i Sognehuset. Start er tirsdag, den 7. september kl. 9.30 i kirken. Der er begrænsede pladser, derfor beder jeg om tilmelding på mail  [email protected] eller telefon 50 82 81 76, skriver menighedrådet.

Den første onsdag i hver måned er der mulighed for samvær med fællessang, snak og kaffe småkager. Sangcafeen starter onsdag, den 1. september klokken 10.30 i Sognehuset i Havnbjerg. Vi synger højskolesange.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi har altid god stemning og stor glæde! Alle er velkomne.

Børnekorprojektet starter igen onsdag, den 1. september klokken 15.30-16.15 i Sognehuset i Havnbjerg. Alle sangglade børn i skolealder er inviteret til at lære deres stemmer og nye sange at kende. Vi synger, leger med musik, rytme og instrumenter.