BC Syd-elev testet positiv for Corona

15. december 2020 Samfund Skrevet af: Redaktion

Business College Syd fik tirsdag eftermiddag besked om, at en elev var testet positiv for coronasmitte.

Eleven har ikke været på skolen siden fredag.

I overensstemmelse med retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen er vedkommendes nære kontakter informeret og alle nødvendige tiltag er foretaget.

Det oplyser BC Syd i en mail til SønderborgNYT.

Restriktioner skal bremse smittespredningen i Sønderborg.

Onsdag bliver sidste skoledag for grundskolernes elever fra 5. klasse og 10. klasse – frem til juleferien skal de undervises online.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det samme gælder for de unge, der er på ungdomsskolerne og på de videregående uddannelser.