Bedragerigruppen afslørede i 2018 snyd for 5,8 millioner kroner

8. februar 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Fire medarbejdere i kommunens bedragerigruppe har i 2018 gennemgået 142 sager, hvor der har været mistanke om socialt bedrageri, altså uretmæssig udbetaling af offentlig ydelser.

I 2018 kan den største poster henføres til snyd med udbetaling af kontanthjælp, der udgjorde 4,2 millioner kroner.

Den næststørste post er snyd med sygedagpenge, der udgjorde 1,6 millioner kroner.

I 98 af sagerne er der foretaget en ændring af borgernes ret til en ydelse.

Bedragerigruppens indsats har ført til en samlet besparelse på 8,3 millioner kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det fremgår af Bedragerigruppens årsrapport 2018.

Besparelsen er sammensat af lavere fremtidige udbetalinger og tilbagebetaling af ydelser, der er udbetalt uretmæssigt.

”Vi skal hjælpe de borgere, der har brug for offentlige ydelser som fx kontanthjælp og sygedagpenge. Men det er ikke i orden, at nogle borgere giver forkerte oplysninger, som udløser offentlige ydelser, som de reelt ikke er berettigede til. Det underminerer vores gode velfærdssamfund, siger Jan Prokopek Jensen, formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bedragerigruppens mål er, at mindske socialt bedrageri på en række udvalgte indsatsområder og ydelser.

Bedragerigruppen yder også en forebyggende indsats gennem råd og vejledning overfor borgerne.

Gruppens arbejde er baseret på anmeldelser fra borgere og underretninger fra kommunale og statslige medarbejdere.

Desuden anvendes registersammenkøringer i diverse kommunale systemer.

 

 

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...