Benny Engelbrecht: Mit folketingsmandat består – jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet

Benny Engelbrecht trækker sig
Benny Engelbrecht trækker sig
3. februar 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Benny Engelbrecht har torsdag aften trukket sig som transportminister og på Facebook fortæller han sine følgere, at alt godt har en ende, desværre.

”Jeg har her til aften meddelt statsministeren, at jeg træder tilbage som transportminister.

“Jeg har gennem hele min ministertid bestræbt mig på at behandle alle så godt som muligt og vise respekt og ydmyghed for embedet. Jeg er virkelig stolt af de resultater, vi har nået”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke mindst den meget brede aftale om infrastruktur, regeringen indgik sidste år. Med alle Folketingets partier. Og som er en plan for elektrificering af hele den danske transportsektor.

“Det er ca. to og et halvt år siden, jeg trådte ind af døren i Transportministeriet. Her mødte jeg nogle af landets dygtigste embedsfolk. Som jeg har været så uendelig stolt af at arbejde sammen med. Ikke mindst også her i den sidste uge, hvor det har stormet omkring mig”.

“Jeg har gjort mit bedste for at belyse den sag, der nu betyder, at jeg går. Jeg har også beklaget forløbet, og jeg er selvfølgelig både ked af og ærgerlig over, at Enhedslisten har valgt at sige, at de ikke har tillid til mig”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De sønderjyske vælgere, der satte sit kryds ved mit navn i 2019, stemte mig ind i Folketinget. De fik en ministertjans med i købet. Den siger jeg farvel til nu”.

“Men folketingsmandatet består. Jeg glæder mig til at fortsætte arbejdet på Christiansborg”.

“Tak for nu til alle jer, jeg har mødt på min vej med ministerkasketten på. Det har været en fornøjelse. Og en ære.”

Sådan skriver Benny Engelbrecht torsdag aften på Facebook.

Det var Enhedslisten der ikke længere havde tillid til transportminister Benny Engelbrecht, fordi Transportministeriet ikke fremlagde oversigten over CO2-udledningen for en række infrastrukturprojekter, som Folketinget indgik en aftale om i juni sidste år.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det erklærede partiet torsdag aften efter et flere timer langt samråd, hvor ministeren forsøgte at forklare, hvorfor han under forhandlingerne om Infrastrukturplan 2035 afviste, at der fandtes beregninger af CO2-udslippet fra en stribe projekter i planen til 160 milliarder kroner, når nu de faktisk fandtes.

Benny Engelbrecht har siddet i Folketinget siden 2007 og bor i Adsbøl og blev transportminister den 27. juni 2019

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...