Besøg Sønderborg Model Jernbaneklub til Kulturnatten

1. september 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Hver mandag og torsdag aften mødes flere af medlemmerne i Sønderborg Model Jernbaneklub i kælderen under Kløver-Hallen – og til Kulturnatten har de også åbent, så folk kan komme og få et kig på den store og flotte modeljernbane. Selvom Kløver-Hallen ligger et stykke fra havnepromenaden, så var der alligevel omkring 100 kulturnatgæster, som besøgte klubben til Kulturnatten sidste år.

“Vi havde en bane med 50 meter skinner, men nu har vi bygget en med hele 300 meter”, siger medlemmerne til SønderborgNYT. Der er 35 medlemmer i klubben og plads til flere.

På den store modelbane er der adskillige forskellige scenarier.

Flere af dem har afsæt i virkelige stationer. For eksempel den i Rødekro og den i Glyngøre.