Besøger Blues Garage når du er til Skovby by Night

14. juli 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Folkene bag den just overståede og altid udsolgte succesfestival Skovby Blues åbner en pop-up restaurant i forbindelse med Skovby by Night.

Det tidligere Skovby Ishus omdannes til spisested med et stort telt i gårdhaven og en lille scene,  hvor det er lykkedes at booke et par af landets ypperste musikere til at komme at underholde, skriver arrangørerne.

Den 18 juli spiller Max Wolff klassikere fra grammofonens tid og den 25 juli er det Big Creek Slim – flere gange kåret som årets danske bluesnavn – der spiller op.

Artiklen fortsætter under annoncen

Begge dage fra klokken omkring klokken 19 og nogle timer frem.

Inden de to herrer optræder vil den lokale helt, ELO, underholde folk med sine melodiøse udgaver af kendte sange.

Andre musikere vil dukke op og spille jamsession med de optrædende, så der er lagt op til en særlig musikalsk oplevelse begge aftener.

Blues Garage serverer en veltilberedt Pulled Pork Burger i samarbejde med Lysabild Kro og der er mulighed for at købe pommes frites, øl og vand til.

Den gode irske kaffe, der altid sælges i spandevis til Skovby Blues, er også på menuen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og fordi Blues Garage åbner i det tidligere ishus, bydes der naturligvis også på isvafler med Bondegårds Is og softice begge dage.

 

22. juli 2026 112, Sønderborg

Udbrændt møbelhus tiltrak indbrudstyve to gange på få timer

22. juli 2026 112

To personer blev natten til onsdag anholdt, efter at der blev begået indbrud i den udbrændte bygning, hvor Sydjysk Møbler tidligere havde til huse på Madehusvej i Sønderborg. Ifølge politikommissær Chris Thorning Vesterdal fra Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder politiet fortsat intensivt med sagen, og efterforskningen er stadig i gang, da der kan være flere […]

Læs mere...