Bestil billet til Mølleparken og følg genforeningen på storskærm

4. juni 2021 Genforeningen 2020 Skrevet af: Redaktion

100-året for Genforeningen bliver fejret søndag den 13. juni og det sker med knapt et års forsinkelse. Alle sejl er alligevel sat til med kongelig deltagelse, ceremoni på Dybbøl samt show og koncert i Alsion. I Mølleparken kan mange følge med live på storskærm – endda helt gratis, og alle kan se med online, skriver Sønderborg Kommune.

Hele dagens program – også aftenens koncert med Jacob Dinesen – vises i Mølleparken. De gratis billetter til henholdsvis optaktsprogrammet, hovedprogrammet og koncerten med Jacob Dinesen kan bookes www.billetsalg.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

De tre dele, man kan booke billet til er:

Optaktsprogrammet i Mølleparken kl. 13-15 rummer flere liveoptrædener, blandt andre Sigurd Barrett, Rikke Thomsen og Dansk Musikerforbunds jubilæumsorkester. Man kan også opleve Podcastperformere fra Politikens ”Historie & Kongerækken”, ligesom ceremonien i Kongeskansen vises på storskærm.

De, der sikrer sig billet til Mølleparken kl. 16-18 vil ud over livetransmission fra hovedprogrammet i Alsion få livemusik af Dansk Musikforbunds jubilæumsorkester. I hovedprogrammet kan man bl.a. opleve Sønderjysk Pigekor, strygekvartet fra Sønderjyllands Symfoniorkester, Flemming Møldrup og Tom Buk Swienty. Sidst men ikke mindst deltager Dronning Margrethe som gæst og der vil være taler af statsminister Mette Frederiksen og den tyske forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tredje del af underholdningen i Mølleparken er koncerten med Jacob Dinesen, som livetransmitteres fra Alsion kl. 20-21.30.

En fjerde mulighed er at fejre Genforeningen derhjemme, eventuelt med nogle naboer. Hejs flaget og bag en kage – evt. en Genforeningskage, inspireret af juniorbagedyster Emma Larsen. Følg med på facebook/sønderborgkommune og se, hvordan du deltager i konkurrencen om at bage dig til et gavekort på op til 2000 kroner.

23. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Fuld gang i flytteudsalget

23. april 2024 Erhverv

Hos Ønskebørn på Grundtvigs Allé i Sønderborg har der været gang i flytteudsalget i flere uger. “Og det fortsætter en tid endnu og jeg kan ikke sige, hvor længe”, lyder det fra medindehaverMaja Duborg til SønderborgNYT. Hun kan heller ikke fortælle, hvor Ønskebørn flytter hen. “Vi er i gang med at forhandle om nogle lokaler […]

Læs mere...