Bestyrelsesformand Henrik J. Enderlein forlader Vækstrådet

16. oktober 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborg Vækstråd skal have ny formand, da Henrik J. Enderlein har bedt Sønderborg Vækstråds bestyrelse om at blive fritaget for sine forpligtelser hvilket er accepteret. Han er derfor trådt helt ud af bestyrelsen.

“Vækstrådet blev skabt ved starten af den byrådsperiode der nu rinder ud. De mål, vi satte os, er indfriet. Efter kommunalvalget skal Vækstrådet have en ny aftale med kommunen om de fremtidige mål for de næste fire år, og det er derfor, at tiden nu er rigtig for at give stafetten videre, så dem, der skal indfri målene, også kan være med til at diskutere dem, når de sættes”, siger Henrik J. Enderlein i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzen beklager Henrik J. Enderleins beslutning, men tager den til efterretning.

“Henrik J. Enderlein kan være stolt af det Vækstråd, han har stået i spidsen for. Det er jeg i hvert fald. Derfor er jeg også rigtig ærgerlig over, at Henrik J. Enderlein ikke skal med over i Vækstrådet 2.0. Når han nu har taget denne beslutning, vil jeg takke ham for hans store indsats. Henrik J. Enderlein efterlader et solidt fundament at bygge videre på, og det arbejde ser jeg stadig frem til”, siger borgmester Erik Lauritzen. Jeg kender Henrik J. Enderlein og ved, at han ikke kan lade være med at involvere sig i vores kommunes udvikling.

Artiklen fortsætter under annoncen

Bestyrelsen skal konstituere en ny formand på næste bestyrelsesmøde 14. november.

Indtil da er næstformand Ole Wandahl Stenhøj fungerende formand for Sønderborg Vækstråd.

 

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...