Bibliotekerne åbnes gradvist

27. maj 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Fra og med tirsdag åbner bibliotekerne i Sønderborg Kommune igen. Åbningen af bibliotekerne er længe ventet. Der er dog stadig enkelte begrænsninger i adgangen og brugen.

I denne anden fase af genåbningen er det muligt at bruge bibliotekerne i den betjente åbningstid eller som normalt, hvor der er personale til stede. Det betyder, at der fortsat er begrænsninger i forbindelse med de selvbetjente biblioteker. Der er endnu ikke åbnet for adgang i den selvbetjente åbningstid, og derfor er det ikke muligt at gøre brug af denne service, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

De forskellige bibliotekers åbningstider varierer. Vær derfor særligt opmærksom på åbningstiderne, som kan ses på bibliotekernes hjemmeside under de enkelte biblioteker.

Siden nedlukningen den 12. marts har der ophobet sig store mængder af reservationer og afleveringer, som efterhånden under nødberedeskabet er ved at være ekspederet.

“Jeg glæder mig over, at bibliotekerne i hele Sønderborg Kommune er klar til at åbne igen. Det ved jeg, at mange har set frem til – ikke mindst jeg selv. Bibliotekerne er netop kendetegnet ved, at det er en af de mest besøgte kulturinstitutioner, vi har”, siger udvalgsformand for Kultur, Handel, Idræt og Turisme, Stephan Kleinschmidt.

19. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Foredrag gør foreninger klogere på børn og deres forældre

19. april 2024 Frivillige

Mange foreninger oplever at der er børn, der kun deltager i de ugentlige aktiviteter, men når der er træningslejr, lejre eller ture på programmet vælgere forældrene ikke at lade deres børn deltage. Samrådet Alssund har derfor sammen med Folkeoplysningsudvalget i Sønderborg Kommune arrangeret et foredrag med professor Lene Tanggaard, Torsdag den 25. april kl 19.00, […]

Læs mere...