Biblioteket inviterer til ‘Rundt om kaminen’

17. oktober 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

På Biblioteket i Sønderborg kan du mandag den 21. november komme til et helt nyt tiltag, nemlig ”Rundt om kaminen”.

Her mødes vi rundt om en kamin, hvor vi helt uformelt tager forskellige emner op. Hører om mulighederne indenfor forskellige emner, prøver mulighederne af, og arrangementet sluttes af med at en af bibliotekarerne anbefaler nogle gode bøger.

Streaming af litteratur og musik

Første gang drejer det sig om streaming af litteratur og musik, skriver biblioteket.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kan streame alt litteratur og musik?

Hvordan gør man?

Hvilke muligheder tilbyder bibliotekerne?

Vi sætter os ud for kaminen og viser hinanden mulighederne, og hvordan bibliotekets streamingstjenester virker – eReolen, eReolen Global, Filmstriben, Verdensbiblioteket og Medici.tv. Vi ser også på lydbøger på cd og mp3/mp4 og på dvd’er.

Mens kaminilden buldrer slutter bibliotekaren med at anbefale gode klassikere til vinterlæsningen.

Der skal ikke betales entré, man møder bare op.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Politik, Sønderborg

Følg april måneds byrådsmøde direkte fra byrådssalen

24. april 2024 Politik

Så er det tid til april måneds byrådsmøde, og som altid sender SønderborgNYT TV hele byrådsmødet direkte fra byrådssalen fra klokken 17:00. Byrådspolitikerne skal blandt andet godkende en lang række anlægsregnskaber fra de forskellige udvalg, og derudover skal de nye medlemmer af Integrationsrådet godkendes. De lokale politikere skal også drøfte, om Hertugernes Augustenborg skal gøres […]

Læs mere...