Biblioteket og DR inviterer til en aften der handler om sorg

15. februar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Torsdag den 20. februar kl. 19:00 inviterer biblioteket i Sønderborg og DR til en aften, hvor man kan møde forfatteren Anders Legarth og folkene bag podcasten ’Jeg plejede at tro på for evigt’ samt se udstillingen ’De døde i vores liv’. En aften hvor vi er sammen om sorgen

Om eventen siger redaktør Kåre V. Poulsen i en pressemeddelelse:

Vi planlægger en smuk og meget stemningsfuld event, hvor mennesker, billeder, fortællinger, litteratur og ikke mindst et stærkt nærværende samvær vil præge aftenen. Som deltager vil man kunne sefrem til en både rørende og lærerig aften med indslag fra mange hjørner og en fælles samtale om et emne, som vi alle skal forholde os til: sorg.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Og hvorfor skal man mødes og være sammen om sorgen?

”Sorgen er almen og binder os sammen, og man skal ikke være specielt vis for at se, at netop samvær, samtale og mellemmenneskelig forståelse er noget af det, som kan lindre sorgen. Ikke for at få sorgen til at gå væk, men for at vi ikke skal føle os alene med den. På denne aften vil generøse mennesker, som selv oplever sorg, dele deres indre liv med os andre for på den måde at ruste os alle sammen til at forstå og måske stå stærkere over for den sorg, som vi og vores nærmeste uvægerligt vil møde i vores liv.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Der vil blive serveret lidt snacks og drikkevarer.

Efter programpunkterne kan man besøge udstillingen ’De døde i vores liv’, der vises i biblioteket.

Du kan tilmelde dig det gratis event via mail til [email protected]

 

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...