Bilist sigtet for vanvidskørsel

6. juni 2023 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tæt på klokken et – natten til tirsdag – standsede politiet en 30-årig mand fra Nordborg-området, som kørte i bil på Bækgade i Nordborg.

“Bilens fører blev tjekket med narkometer og der var udslag på kokain og desuden deltog han i en alkometertest og her viste det sig, at han havde en promille over 2,0 og dermed kom han ind under paragrafferne om vanvidskørsel”, siger Chris Thorning Vesterdal fra politiet i Sønderborg.

Bilisten blev anholdt og der er taget blodprøver, som bliver afgørende for sagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Hans bil er beslaglagt og viser blodprøven en promille på over 2,0, bliver den konfiskeret. Den 30-årige bilist er også sigtet for at køre bil i frakendelsestiden samt for at køre uden forsikring og uden nummerplader”, siger Chris Thorning Vesterdal.

Det er vanvidskørsel 

Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km/t.

Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover

Spirituskørsel med en promille over 2,00

Artiklen fortsætter under annoncen

Også vanvidsbilisme

Udviser særlig hensynsløs kørsel – det kan eksempelvis være, hvis man i tæt trafik gentagne gange overskrider fuldt optrukne spærrelinjer og dermed skaber farlige situationer, eller hvis man kører imod færdselsretningen på en motorvej.

Forsætlig forvolder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed – det kan for eksempel være, hvis man kører bilen ind på cykelstien for at forskrække cyklisterne, eller hvis man bevidst påkører fodgængere i et fodgængerfelt.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...