En patrulje standsede natten til onsdag klokken 04:48 en bil på Dyntvej ved Broager. I forbindelse med kontrollen konstaterede politiet, at føreren var en 57-årig, som ikke havde ret til at køre bil.
Ifølge politiet har vedkommende tidligere fået frakendt førerretten ved dom, og derfor blev føreren sigtet for at køre i frakendelsestiden, oplyser politikommissær Thomas Jæger fra Syd- og Sønderjyllands Politi.















