Lørdag stod den på Skytternes frokost i Skyttehuset på Kær, hvor de tre skytter, der var bedst på dagen også blev hyldet. Skyttekonge blev Orla Hansen, Kronprinsen er Harry Ernst og Prins, det blev Erik Dall.
Erik Lauritzen smed den færdige tale og improviserede flot og underholdende.
Inden der blev givet grønt lys for at begynde på silden, bød Keld Clausen velkommen. I velkomsten spurgte han borgmester Erik Lauritzen, om han hørt om Borgerforeningens Skyttebrødre?
– Det kommer an på hvilke af historierne, du mener, svarer Erik Lauritzen.
– Den med, at vores Skyttekonge er skattefri i et helt år, siger Keld Clausen. Han fortalte videre, at der også er besøg af musiker Per Nielsen, som er Æresgæst og så er Sergentskolechef Mads Rahbæk også med.
– Han vil holde en tale om, hvor meget han savner Sønderborg og vores kaserne, siger Keld Clausen.
Borgmester-talen
Erik Lauritzen måtte spille superchancen med den hjemlige husfred for at deltage i frokosten med Skyttebrødrene.
– Der er to weekender, som er fredede for min hustru og jeg – og der skal vi bare være os selv. Den ene er, når der er Nord-Als Festival og det er der i dag, siger Erik Lauritzen. På Rådhuset og andre steder er der en del mennesker, der har sagt til ham, at den opgave med at tage til frokost på Kær, skal han ubetinget sige ja til.
Med sig havde han et manuskript, der var forfattet af Rådhusets kommunikationsfolk.
– Jeg lægger lige det her væk, for jeg ved godt, hvad jeg vil sige.
– Hvor er det heldigt, der er mennesker som jer, der har været aktive i foreningslivet lige indtil i blev så gråhårede, som i nu er, siger Erik Lauritzen. Han fortæller videre, at netop Skyttebrødrene er med til at gøre Sønderborg festlig og skøn for både lokale og folk udefra.
– Sønderborg begynder snart at blomstre og så er det godt, vi har gode virksomheder og masser af ildsjæle som jer, siger borgmesteren.
Musik og ord fra Per Nielsen
Per Nielsen spillede og talte.
– Hvor er det dog en rørende fornøjelse at opleve, at i holder fast i jeres traditioner og det var en fantastisk oplevelse, da vi gik i optog fra Rådhuset, siger Per Nielsen.
– I det her selskab ville Poul Bundgaard passe perfekt, så jeg synes, det er passende, jeg spiller Bordets Glæder for jer, siger Per Nielsen og tager trompeten frem.
Efter at have spillet for skytterne, der faktisk var stille imens, talte han videre.
– Jeg er en født og opvokset her i Sønderborg og musikken kom ind i mit liv, da jeg gik på Sønderskovskolen. Der var en lærer, der fik kommunen til at betale for, at jeg kunne blive undervist i at spille trompet. Dengang var der jo ikke musikskole og mine forældre havde ikke råd til at betale undervisning, siger trompetisten. Han var så heldig at få timer hos en trompetist fra Sønderjyllands Symfoniorkester. Via Musikkonservatoriet i København kom Per Nielsen til SMUK og derfra til Sønderjyllands Symfoniorkester.
– Så kunne jeg endelig flytte hjem til Sønderborg, siger han.
Arne Lamberts trompet
Per Nielsen er blevet kontaktet af Arne Lamberts familie, fordi de havde hørt ham spille. Familien mente, at Per Nielsen fortolker musikken på samme måde som Arne Lambert gjorde.
– Og derfor skal du have hans trompet, sagde de. Per Nielsen havde ikke dén trompet med, men en anden, så han kunne fint runde talen af med Oh Mein Papa.
Soldaten fra Varde
Flot maleri fra Sergentskolen – med motiv af Sønderborg Kaserne.
Sergentskolechef Mads Rahbæk deltog i frokosten å grund af sin titel – og det nævnte han også i sin tale:
– Jeg er her på grund af mit job og ikke min person, siger han. Og så fortæller han, at Sergentskolen bor godt i Varde og for eksempel er det lettere for ham at finde soldater, der vil ansættes.
Der er jo masser af militærfolk i Varden i forvejen.
– Men vi har 40 ansatte, der pendler mellem Sønderborg og Varde – og det tager tid, inden de føler, det er naturligt, siger Mads Rahbæk.
Det sidste hold sergentelever, der begyndte deres uddannelse i Sønderborg er netop blevet færdige i Varde.
– Den 18. april rundede Sergentskolen sine aktiviteter i Sønderborg af og jeg håber, at i kommer videre, siger skolechefen. Derpå forærede han skyttebrødrene et maleri, hvor motivet naturligvis er Sønderborg Kaserne.
Foreningernes mand
Byrådets Claus Klaris, der blandt andet er med i Kulturudvalget holdt også en kort tale, hvor han fik fortalt om det vigtige i, at foreninger i Sønderborg har det godt.
– Byrådet skal være med til at give nogle rammer, men traditioner og indhold skal medlemmerne selv komme med, siger Claus Klaris. Og så kan han ikke lade være med at rose Skyttebrødrene:
Claus Klaris er sikker på, at flere af kommunens 726 foreninger kan lære noget af Borgerforeningen.
– Hvor har i dog gjort det godt og jeg kan se, at i har det dejligt sammen og at i har det sjovt. Jeg tror også, det er sådan, at kan vi ikke have det sjovt, dér hvor vi er, så flytter vi, siger Venstremanden.
– Der er 727 foreninger i Sønderborg og hvor kan mange af dem dog lære meget af jer. Så måske skulle i oftere gennem byen og vise jer frem, siger han.
Skyttebrødrene er knap så synlige i hverdagen, men det betyder ikke, deres verden står stille. Der er altid gang i tilløbet til det næste Loppemarked på Kær og der gives en hånd med fra flere skyttebrødre, når andre laver store arrangementer i Sønderborg. Eksempelvis Kultur i Syd.
