Billetterne blev revet væk – derfor laver YouTube-stjernen Morten Münster et ekstra show

Morten Münster, Mika & Tobias. Pressefoto
Morten Münster, Mika & Tobias. Pressefoto
5. september 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Der kommer et ekstra show med Danmarks største YouTube-stjerne, Morten Münster og de populære ’Ikke mere mælk-drenge’, Mika og Tobias. De har netop meldt ud, at der kommer et ekstra show i Sønderborg Teater søndag 8. oktober. Denne gang klokken 15.30, skriver arrangørerne.

Morten Münster har flere gange cementeret, at han er en af Danmarks ubestridt største youtubere. Det har hans show i Sønderborg Teater bekræftet. Billetterne til 8. oktober klokken 11 blev revet væk på kort tid.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om showet

Det giver genlyd, når showet ‘Morten Münster – og lidt – Mika & Tobias’ indtager de skrå brædder. Showet er ikke alene en chance for at skråle med på alle drengenes største hits, men også en mulighed for at se disse YouTube-stjerner i aktion og lære dem bedre at kende.

Publikum kan glæde sig til musik, diskolys, skøre danse, konkurrencer, sjov og en masse latter, som fans i alle aldre vil elske.

Efter showet vil der være en eksklusiv ’meet and greet’ med alle tre stjerner, hvor fans vil have mulighed for at tage billeder og møde deres idoler i virkeligheden.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder billetter på Ticketmaster.