Blæksprutterne inviterer til aften med clairvoyance og klarsyn

22. juli 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag den 10. september kl. 19:00 inviterer Blæksprutterne til en aften med clairvoyance og klarsyn fra klokken 19 i Frihedshallen.

Det er Anette Edel, som er clairvoyant medium og healer, der kommer og fortæller.

Dørene åbnes klokken 18 og de lukkes klokken 18.50.

Kom til tiden

Ved udeblivelse eller ankomst efter dørene er lukket refunderes de købte billetter ikke, fori man optager en plads en anden kunne have haft glæde af, skriver Blæksprutterne i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

IPad, kameraer og mobiler bedes slukkes under aftenen, da de kan skabe forstyrrelse.

Indtagelse af alkohol, stoffer må ikke ske før eller under aftenen – folk med misbrug af stoffer eller alkohol eller med stærk psykisk ubalance kan ikke deltage.

Børn under 16 år kan ikke deltag grundet deres sensitivitet. Dette gælder ligeledes små børn/babyer, da deres sanseevner er stærkt sensitive og da det kan virke forstyrrende på kontakten med den åndelige verden.

”Jeg har altid haft evner for at mærke den åndelige verden, denne nære kontakt gør, at jeg i dag har en god føling og fornemmelse for, hvad der bliver givet af beskeder i form at billeder, følelser, beviser og oplevelser, som kun du har kendskab til; sammen med den person, som kommer igennem. Beskederne er, som regel, altid kærlige og klare, men kan sagtens være sagt på en sådan måde, at du kan næsten selv høre dem sige det”, siger Annette Edel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter

Fra mandag den 19. august kan der købes billetter hos Blæksprutterne, Skovvej 4 i Sønderborg, hvor der er åben mandag, tirsdag, onsdag mellem kl. 9:00 til 14:00

Indtil da kan billetter bestilles via telefon 6060 1389.

Prisen er 175 kroner.

Der mulighed for at booke privat sitting til en pris af kr. 1.300 kr.