Komiteen for Sønderborg 69 in Concert – Bobby Festival har skrevet et mindeord:
Med Finn Harboes pludselige og alt for tidlige død, har vi i Bobby-festivalen mistet en af vores mest værdsatte støtter.
Finn Harboe var frem til sin død medlem af komiteen bag Sønderborg 69 in Concert, der arrangerer festivalen. Han var hovedansvarlig for at sammensætte musikprogrammet til Bobby Festivalen. En omfattende og svær opgave, som han dog altid løste med stor dygtighed, ildhu og med kærlighed for musikken.
Finn Harboe var også selv en ivrig og dygtig guitarist, især i orkestret Doncasters, der også optrådte på festivalen mange gange.
Vi kender ham som en dygtig og pålidelig person, der altid har optrådt positivt og med et smittende humør.
Finn Harboe efterlader et stort hul i foreningen, som bliver svært at udfylde.
Vores tanker går til hans nærmeste familie og venner.
Tak for musikken, Finn.
Æret være hans minde