Body Invest – invester i egen krop og få et liv i balance

19. september 2018 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Føler du, at du er i balance med dig selv og dine omgivelser?

Har du det liv, det job og det parforhold, som drømte om?

Føler du, at din krop er, som den skal være?

Hvis ikke, så kan det give rigtig god mening at få fat i Hanne Olsen, der har Body Invest.

Hun kan hjælpe dig på vej til, at alt i dit liv bliver endnu bedre.

Hanne Olsens største styrke ligger måske i de erfaringer, der bliver samlet, når man lever et liv, hvor der hverken var medvind eller curlingforældre, som fejer alle forhindringer væk, så vejen til stjernerne lå åben.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Min opvækst var præget af et hjem med alkohol og vold. Det gjorde, at jeg stak til England som 18-årig og blev der i to år”, siger Hanne Olsen til SønderborgNYT. Efter årene i England tog Hanne Olsen tilbage til København og tog en sygeplejerskeuddannelse.

Hanne Olsen er Body Invest.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er jo en god uddannelse, men alligevel havde jeg det ikke godt. Det gjorde, at jeg spiste med mine følelser og det øgede min vægt betydeligt”, siger hun. Når man vejer for meget, så skal der jo brændes nogle kalorier og så er sport jo vejen frem.

”Jeg har dykket, sprunget faldskærm, løbet Marathon, besteget bjerge og sejlet over Atlanten”, siger Hanne Olsen og forklarer, at ved at fokusere på den slags præstationer, så undgik hun at mærke efter og forholde sig til sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trafikuheld og andre skader

”Som 45-årig kom jeg til skade i et trafikuheld. Jeg fik et piskesmæld. Året efter var det alvorligt galt med ryggen. Fire diskusprolapser. I 2011 fik jeg at vide, jeg skulle ha’ et kunstigt knæ”, siger Hanne Olsen.

Det med kunstigt knæ ville hun slet ikke, så hun kastede sig over uddannelser til personlig træner og kostvejleder.

Hanne Olsen er selv i forrygende form.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hver gang jeg løb ind i en mur, tog jeg en uddannelse. Da jeg for eksempel fik stress, så læste jeg til stresscoach”, siger hun.

Undervejs på rejsen mærkede Hanne Olsen, at det ville være rigtigt for hende at blive skilt, og det blev hun så.

”Efter yderligere et halvt år sagde jeg jobbet som sygeplejerske op og satsede fuldtids på mit firma, Body Invest og jeg udvidede lokalerne i 2017. Alting gik virkeligt stærkt”, siger firma-ejeren.

Når man starter eget firma og tempoet hele tiden skrues op, så sker det nogle gange, at firmaet slet ikke bliver til det, som man havde forestillet sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Og jeg havde slet ikke mig selv med i tingene. Derfor sagde jeg mine fire medarbejdere op og nu er jeg ”Body Invest”, siger Hanne Olsen. Med i bagagen har hun sine sønner på 16 og 24 år. Den yngste er gymnasieelev og den ældste er investeringsmand i Sydbank i Aabenraa.

”De to drenge står bag mig i alt det, som jeg gør”, siger Hanne Olsen. Hun fortæller, hun har lært dem at være positive og starte dagen med et smil.

”De synes, jeg er en sej mor”siger en smilende Hanne Olsen.

Kunderne i Body Invest

Blandt Hanne Olsens kunder er der adskillige topatleter og et hav af sportsfolk, der både skal have trimmet kroppen og coaches.

”Jeg har en coaching uddannelse i livsstil og business og kan guide både sportsfolk, par, familier, karrieremennesker og alle andre”, siger Hanne Olsen. Og det gør hun med passion og uden smuthuller.

Ejeren af Body Invest tager gerne ud og fortæller, hvad hun kan hjælpe med. Her taler hun ved Lars Krag Schmidts jubilæum i Mens CUT

”Nogle gange skal jeg jo konfrontere mine kunder med de ting, som de fortæller og som jeg oplever, når jeg er sammen med dem”.

I Body Invest kommer der også mennesker med vægtproblemer samt smerter og der kommer især mænd og kvinder mellem 30 og 55 år.

”Det er jo dér, man er midt i livet”, siger Hanne Olsen.

Hvis man tropper op hos Body Invest med et ønske om at tabe sig, så handler det ikke alene om motion og en anden kost.

”Der er jo altid en årsag til tingene og den årsag finder vi frem til”, siger Hanne Olsen. Mange spiser – eller drikker et par glas vin – når de er kede af det, når de er pressede eller af andre konkrete grunde. Følelserne dulmes med noget, der skal i munden.

Målet for Body Invest

Body Invest vil give dig mod og overskud til, at du lettere kan håndtere de udfordringer, der enten er eller dukker op. Måske bliver du klar til at søge bedre job, få ting på plads i dit parforhold eller præstere endnu mere i din sport.

”Jeg arbejder med kost, krop, tanker og følelser. Det hele skal med, hvis vi vil have et liv, hvor vi vandrer i balance”, siger Hanne Olsen. Kvinden er udfordrer, inspirer og motivere andre.

Så stop en halv – og bliv hel.

Læs meget mere HER på BODY INVEST