Børn og unge fra de udsatte boligområder udgiver et album

13. januar 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

For første gang i dansk børnekultur-historie udgives et album med sange af børn og unge fra de almene boligområder. De boligområder, som har fyldt så meget i debatten om ghetto-planer og bandekonflikt i medier og offentlighed. PUMAPUNK er så meget mere end det.

Gennem hele 2019 har organisationen Turning Tables Danmark i samarbejde med BL rejst landet rundt og besøgt seks boligområder med deres mobile container-musikstudie og musikinstruktører. Mere end 250 børn og unge har deltaget og det er blevet til mere end 24 ugers intensive workshops i boligområderne. Resultatet er albummet PUMAPUNK, der udkommer den 31. januar på alle streamingtjenester.

Artiklen fortsætter under annoncen

Martin Højland og Alex Ferlini, der leder Turning Tables Danmark siger i en pressemeddelelse:

“Efter at have rejst rundt i landet blev vi enige om at vi måtte få de her fortællinger ud af boligområderne. Resten af Danmark fortjener simpelthen at høre de unges historier. Derfor har vi skabt Pumapunk, og det er vi bare hamrende stolte af.”

Albummet består af 12 sange, og det er børnene og de unge selv, der har skrevet teksterne. Teksterne repræsenterer stærke historier om livet i boligområderne – på godt og ondt. De spænder bredt tematisk og handler om alt lige fra; kærlighed og venskab; oplevelsen af at stå uden for Danmark; at miste sin bedste ven i en ulykke; klimakrisen; sammenhold og respekt; eller bare det at have det sjovt på legepladsen i gården. Alt sammen ærlige, overraskende og rørende historier, der giver et unikt indblik i en del af Danmark, som mange reelt kender til.

Artiklen fortsætter under annoncen

I alt medvirker 23 børn og unge i alderen 9-17 år på albummet. De kommer fra Høje Gladsaxe, Brøndby Strand, Æblehaven i Roskilde, Aalborg Øst, Nørager/Kærhaven i Sønderborg og Tingbjerg. Musikken er skabt af Turning Tables Danmarks musikinstruktører og produceret med afsæt i de unges ønsker og forslag.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...