Børneaktivitetsdag på Sydals

19. august 2020 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag den 29. august kl. 9.00-11.45 er Tandslet Ungdoms- og Idrætsforening, HUI Hørup Gymnastik og DGI Sønderjylland derfor gået sammen om at lave en børneaktivitetsdag i Hørup Hallerne.

Børnedagen arrangeres som en appetitvækker for at sætte gang i foreningernes lokale småbørnshold ovenpå en lang nedlukningsperiode med Covid-19.

Formålet er at give nye familier/gymnaster en let indgang til foreningslivet, da det er lettere at melde sig til et enkelt lørdagsarrangement end til en hel sæson, hvis man aldrig har gået til gymnastik før.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aktiv familietid

Målgruppen er derfor også de 1-3 årige i første modul og de 4-6 årige i andet modul samt deres forældre, der sammen skal udfordre motorikken og grine sammen til børnedagen:

”Vi ved fra flere undersøgelser, at jo tidligere børn kommer i gang med at styrke motorikken, jo større indlæringsevne har de, når de begynder i skole ved 6-års alderen”, siger DGI’s foreningskonsulent, Janne Bonde, i en pressemeddelelse.

Familier/gymnaster der allerede er aktive må også meget gerne deltage i modulerne svarende til barnets alder.

Artiklen fortsætter under annoncen

Forventer at se mange

Formand i HUI Hørup Gymnastik, Randi Michelsen Duus, oplever stor interesse for børnedagen rundt omkring i lokalområdet:

”Vi kan høre, at snakken går mange steder om, at det er et super godt initiativ på Sydals – så vi forventer, at det kan samle en masse småbørn og deres forældre til de to aldersopdelte moduler”, siger Randi Michelsen Duus.

Deltagelse i børnedagen i Hørup Hallerne er ganske gratis, dog kræver det tilmelding via DGI’s hjemmeside, da maks 100 børn og forældre kan deltage grundet det fortsatte forsamlingsforbud.

Artiklen fortsætter under annoncen

Program

Børn 1-3 år samt forældre kl. 9.00-10.15

Børn 4-6 år samt forældre kl. 10.30-11.45

Børn synes gymnastik er sjovt. Foto: DGI

 

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...