Får jeg en god uddannelse?
Et godt arbejde?
Er jeg god nok til det her samfund?
Bliver jeg ensom?
Allerede i 8. klasse oplever mange unge et massivt pres fra skolen og samfundet, og de bekymrer sig i alarmerende grad om fremtiden.
Det viser Børnerådets nye undersøgelse blandt 2615 unge.
21 pct. af de unge i 8. klasse føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 pct. er pressede en gang imellem. Det gælder i særlig grad pigerne, hvor næsten 30 pct. ofte eller hele tiden føler sig pressede. Børnerådets undersøgelse dokumenterer også, at der er en klar sammenhæng mellem det præstationspres, de unge udsættes for, og den mentale mistrivsel, som rammer flere og flere. De unge, som føler sig pressede, har mange symptomer på fysisk, psykisk og social mistrivsel. De har lav livstilfredshed, er ensomme, har hovedpine og sover for lidt.
Mange af de unge i undersøgelsen fortæller om deres frygt for ikke at slå til i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt. De tvivler på deres evner og deres personlighed, og de stiller sig selv til ansvar, hvis de ikke præsterer godt nok.
Børnerådets formand Per Larsen mener, at udviklingen går i den helt forkerte retning – både set fra et børneperspektiv og et samfundsmæssigt perspektiv:
“Vi er i gang med at nedbryde den nye generation med forventninger og præstationspres. Det er foruroligende, at vi har skabt et samfund, hvor alt for mange oplever ungdomslivet som et individuelt udskillelsesforløb. I 8. klasse har man brug for støtte og tryghed til at udvikle sin identitet og opbygge selvtillid – det skal de voksne og de strukturelle rammer sørge for. Man skal ikke være på overarbejde hele tiden for at leve op til egne og omgivelsernes krav”, siger Per ÆLarsen i en pressemeddelelse.
61 pct. af de unge i undersøgelsen peger på, at presset kommer fra skolen. Samtidig vidner de unges kommentarer om, at de er meget reflekterede over deres egen indsats i skolen, og de forholder sig med seriøsitet til deres liv, deres uddannelsesvalg og deres fremtidsplaner.
Den nye generation af børn og unge bliver ofte omtalt som curlingbørn og 12-talspiger, der skal gøres mere robuste, fordi de ikke er vant til modgang. Ifølge Per Larsen er den sprogbrug netop med til at placere ansvaret hos de unge selv, og han påpeger, at Børnerådets undersøgelse tegner et helt andet billede af ungdommen:
“Vi ser en generation af pligtopfyldende og meget ansvarlige unge, som allerede i 8. klasse sætter sig langsigtede mål og arbejder hårdt for at nå dem. Men vi skal være særligt opmærksomme, for unge i dag vender presset indad og giver sig selv skylden, og det resulterer i mistrivsel. De unge, som ikke kan leve op til præstationskravene, føler sig kørt helt af sporet. Vi risikerer at tabe dem helt, hvis vi ikke støtter dem i en sund udvikling”.
Hovedkonklusioner fra undersøgelsen
21 pct. af de unge føler sig pressede ofte eller hele tiden. 53 pct. er pressede en gang imellem.
Der er en klar sammenhæng mellem, hvor ofte de unge er pressede, og hvor ofte de bekymrer sig. De unges bekymringer er i høj grad centreret om fremtiden og frygten for ikke at slå til i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt.
61 pct. af de unge peger på, at presset kommer fra skolen.
De unge giver udtryk for et pres i forhold til uddannelsesvalg, og de føler sig ikke ordentlig klædt på til at vælge.
43 pct. af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, har lav livstilfredshed, hvorimod det samme gælder 11 pct. af de unge, der aldrig føler sig pressede.
Hver tredje af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, har samtidig mange symptomer på mistrivsel. Det samme gælder for 5 pct. af de unge, der aldrig føler sig pressede.
Næsten hver fjerde af de unge, der føler sig pressede ofte eller hele tiden, er ensomme. Det samme gælder for hver tyvende af de unge, der aldrig er pressede.
Pigerne trives generelt dårligere end drengene. De har flere symptomer på mistrivsel, lavere livstilfredshed og føler sig mere ensomme.
Om undersøgelsen
Analysen bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 2615 elever i 8. klasse i Børnerådets Børne- og Ungepanel. De elever, som har besvaret spørgeskemaet, er repræsentative for elever i danske 8. klasser i forhold til køn, etnicitet og alder.
Spørgeskemaet blev besvaret i perioden december-januar 2017/18.
