Bogcafé: Rigtigt mange vil opleve Flemming Jensen og Leif Maibom

7. marts 2019 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Det er en yderst tilfreds bogcafé-vært, som fortæller, at Jussi Adler-Olsen ikke er alene om at trække gæster til bogcafeen.

På søndag – den 10. marts –  er det Flemming Jensen og Leif Maibom, der skal sætte ord på deres tanker ud fra Flemming Jensens bog, Vorherre er en rutebil – en samtidspolitisk bog med masser af alvor, som bæres frem af humoren.

“120 gæster har sikret sig billet til en oplevelse, der uden tvivl bliver krydret med humor og alvor”, siger Allan Breckling til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Leif Maibom har gennem nogle år haft Flemming Jensen med i Sønderborg Sommer Revy, så det ligger lidt i luften, der også kan blive snakket om det med at skrive revytekster – om hvordan man kan bruge humor som transportmiddel, når man prikker til sager eller personer.

Du kan også få en herlig søndag eftermiddag sammen med Jensen og Maibom på Hotel Sønderborg Strand.

Hvis du vil nyde en lækker anretning inden bogcafeen søndag den 10 marts, så skal du komme klokken 14 – og springer du maden over, så skal du være fremme klokken 15.

Artiklen fortsætter under annoncen

Prisen for at deltage er 229 kroner med anretning og 150 kroner uden.

Du kan bestille plads ved at sende en mail til [email protected] eller ringe på 5240 6616.

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...